Samarbejdsguide

Formålet med Samarbejdsguiden er at kvalificere og kvalitetssikre samarbejdet, når fællesskaber og elever er udfordrede. Den skal derfor ses som en guide til den daglige udmøntning af inklusionsstrategien ”Fællesskaber for alle” 

 

Samarbejdsguiden indeholder en metodebank og en række indsatskrav, som skal efterleves med henblik på at understøtte flere børns muligheder for at lære og trives i almenskolen.

 

Samarbejdsguiden tager afsæt i en kontrakt omkring samarbejdet mellem skole, hjem og andre aktører for at sikre tydelige og transparente rammer og forventninger til hinanden.

 

Handleplanen er et centralt samarbejdsværktøj og skal indeholde en beskrivelse af fælles, tydelige mål for indsatsen, konkrete tiltag og give mulighed for evaluering og justering. 

Samarbejdsguiden – sådan samarbejder vi om at skabe fællesskaber for alle

Generelt om Samarbejdsguiden - fælles om forebyggelse 

Når børn eller skolens fællesskaber oplever udfordringer, er Samarbejdsguiden det fælles afsæt for det professionelle samarbejde herom.

Guiden findes på Nogetathavedeti.dk og indarbejdes som et samarbejdsredskab for skoleledelser og PPR på skolerne omkring børn og fællesskaber i udfordringer. Samarbejdsguiden har et dobbeltfokus på individ og kontekst, fordi inddragelse af begge perspektiver er en forudsætning for at sikre bedst mulige udviklings- og læringsbetingelser for alle børn og unge. Samarbejdsguiden er udviklet i et samarbejde mellem skoler, PPR og Fagcenter for forebyggelse og fællesskaber.

 

Formålet 

Formålet med Samarbejdsguiden er at inspirere til arbejdet med at sikre flere elevers læring og trivsel i skolens almenfælleskaber. Gennem et øget fokus på forebyggelse og tidlig indsats er det forventningen, at færre elever segregeres, fordi der sættes rettidigt ind i et systematisk samarbejde mellem skole, hjem og samarbejdspartnere. Med guiden får skolerne tydelig vejledning omkring relevante og forventede indsatser i arbejdet med elever og fællesskaber. Dermed medvirker Samarbejdsguiden til at sikre, at skolen på kvalificeret vis arbejder med alle handlemuligheder for at hjælpe eleven og klassen i positiv udvikling.  

 

Opbygning og anvendelse 

Samarbejdsguiden er bygget op omkring 10 centrale perspektiver, som er valgt ud fra kriterier om evidens og anvendelighed. Under hvert område kan der klikkes en kort intro og en metodebank frem med relevante værktøjer, som skolen kan vælge mellem og blive inspireret af. Metoderne udvælges løbende på forvaltningsniveau i et samarbejde med skolerne. En løbende kontraktering mellem de forskellige aktører er central og skal sikre at vi ved hvad vi hver især har af opgaver og kan forvente af hinanden. Læs mere om den gode kontraktering nedenfor.

 

Kontraktering

Hvad kendetegner den gode kontrakt?


  • Fælles ansvar for opgaven
  • Tydelig og åben forventningsafstemning
  • Tydelig rolle- og ansvarsfordeling
  • Forventninger til tydelig dagsorden og struktur for møder
  • Tydelige metoder til analyse og indsats
  • Skriftliggjort i fælles aftaledokument
  • Enkelt og letforståeligt sprog
  • Forløbskoordinator/tovholder udpeges
  • Vurdering af behov for indsatser på individ- og fællesskabsniveau




Pædagogisk handleplan


Det er altid et krav, at skolen i samarbejde med relevante aktører udarbejder en kvalificeret pædagogisk handleplan, hvor der tages udgangspunkt i barnets udvikling i fællesskaber i skolen, fritiden og derhjemme. Den konkrete udfordring og relevante perspektiver herpå, målet med indsatsen, specifikke handlinger og evalueringskriterier skal fremgå tydeligt for alle involverede, både skole, eksterne samarbejdspartnere, forældre og barnet eller fællesskabet. Handleplanen skal anvendes aktivt i arbejdet med udfordringen. Eksempler på handleplaner:

  • Trappemodel
  • IGLO
  • SPE
  • Skolens egen handleplan




Kontraktering af samarbejde


En god kontrakt omkring samarbejdet mellem skole, hjem og andre aktører er nødvendig for at skabe sammenhæng i indsatser og meningsfuldhed for alle parter.

En grundig kontrakt sikrer tydelige rammer omkring samarbejdet og står på et gensidigt kendskab til hinandens forventninger.

Samarbejde om indsatser

  • Det er vigtigt, at alle aktørers perspektiver inddrages i processen, og at alle er aktivt deltagende i at finde løsninger og føre dem ud i livet.

  • Handleplanen er det centrale samarbejdsværktøj, der bliver til på baggrund af en grundig analyse.

  • Handleplanen skal indeholde en beskrivelse af fælles, tydelige mål for indsatsen, konkrete tiltag og give mulighed for evaluering og justering.

  • Målsætninger og specifikke indsatser skal fokusere på barnet i dets kontekst.

  • Handleplanen fungerer både som styringsredskab og dokumentation.





Indsatskrav

... til understøttelse af børns læring og trivsel i almenskolen


I Aalborg Kommune er der besluttet en række indsatskrav, som skal være efterlevet forud for en eventuel indstilling til visitation til specialundervisning. Med kravene sikres alle elever en række minimumsindsatser i et forebyggende arbejde. Indsatskravene skal ses i sammenhæng med skolens øvrige indsatser på klasse og individniveau. Ved at involvere samarbejdspartnere tidligere i forløbet og arbejde systematisk skaber vi med indsatskravene rammer for, at flere elever kan trives og lære i almenfællesskaberne.

  • Der skal være iværksat relevante indsatser på fællesskabs- såvel som på individniveau.
  • Der skal være indledt samarbejde med familiegruppe, specialgruppe og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvis det er relevant.
  • Skolens PLC (Pædagogisk Lærings Center) skal være inddraget på relevant vis i indsatser omkring barnet og dets fællesskaber.
  • PPR skal som udgangspunkt have været inddraget minimum 6 måneder.
  • Der skal være afprøvet specialpædagogisk bistand 9 klokketimer ugentligt styret af en pædagogisk handleplan over en periode på minimum 4 måneder.
  • Handleplanen skal være tydelig og overskuelig, kendt for alle aktører omkring barnet inklusive forældre og indeholde planer for løbende evaluering og justering af indsatsen.
  • Der skal som udgangspunkt have været arbejdet efter anbefalinger i barnets PPV i min. 4 måneder. PPV’en skal som udgangspunkt foreligge max 2 måneder efter aftale om udarbejdelse.





Metodebank

Barnets perspektiver


Børn gør det godt, hvis de kan. Derfor skal børns udfordrende adfærd ses som et misforhold mellem krav og mestring.

Udfordrende adfærd er et signal til de professionelle om at være nysgerrige på barnets evne til at kunne opfylde de stillede krav.

At hjælpe et barn i vanskeligheder starter med at forstå og inddrage barnet i indsatser der vedrører dem, idet de er aktivt meningsskabende og meningssøgende agenter i eget liv.

Den gode pædagogiske indsats fordrer reel inddragelse af barnets perspektiv i forhold til udfordringer og løsningsforslag.

Barnets perspektiv indhentes som noget af det første i forløbet og inddrages løbende.

Overvejelser inden barnets perspektiv indhentes:

  • Overvej hvilken form eller metode, der passer bedst til den enkelte elev.
  • Tryghed og tillid er en grundsten ved alle metoderne, det kan derfor være nødvendigt med ”forarbejde”, hvor der bruges lidt tid til at opbygge en relation. Det er relevant at overveje, hvem der er den bedste til at have samtalen med barnet; om det skal være en kendt voksen eller en ny, der evt. har særlige kompetencer i forhold til metode.
  • Lav en konkret aftale med elev og forældre, der sikrer, at eleven er forberedt på, hvad der skal ske, hvornår og hvor.
  • Tag bestik af dagsformen, og tilpas eller udsæt om nødvendigt dele af dialogen, hvis ikke der er gode betingelser for, at eleven har mentalt overskud til at deltage.
  • Find et trygt, sikkert sted at have samtalen. Eleven skal ikke kunne blive forstyrret eller bekymret over, om andre kan høre, hvad der bliver talt om. Vis gerne omtanke for barnets behov ved at tilbyde vand eller lignende.
  • Vær opmærksom på, at elevens perspektiv gerne indhentes løbende, således at elevens feedback i forhold til ændringer og tiltag kan tages med i arbejdet.

Individuelle samtalebaserede metoder




Forældrenes perspektiver


Inddragelse af forældrene i arbejdet med at skabe læring og trivsel er afgørende for at lykkes med indsatser i skolen. Forældre er en betydningsfuld ressource i arbejdet med at forstå børns udfordringer, og skal ses som en vigtig og aktiv samarbejdspartner i arbejdet med at skabe positiv udvikling for barnet og dets fællesskaber.

Kendetegn ved det gode forældresamarbejde

  • Tidlig, fleksibel og aktiv rolle i samarbejdet
  • Transparens ift. skolens opgave og arbejde
  • Forløbskoordinator og tovholder har en central rolle
  • Tydelig kontraktering og forventningsafstemning, derunder skolens opgave og forældreansvar
  • Løbende og planlagt skole/hjem samarbejde
  • Systematik i samarbejdet med forældre i enkeltsage
  • Giv plads til forældrenes kritiske perspektiver - der er læring i det

Eksempler på konkrete indsatser

  • Oplæg til forældre om fx hvad betyder det at gå i skole, inkluderende læringsfællesskaber, skærmtid, basale behov etc.
  • Kom og fortæl om dit barn til skolens medarbejdere
  • SOS modellen inddrages som mulighed for at høre forældrenes perspektiver
  • Oprette Klasseforældreråd
  • Anvendelse af tolk
  • Inddragelse af forældre i undervisningen - ordblinde, taleundervisning




Skolens perspektiver


De professionelle på skolen inddrages aktivt i analyse af problemstillingen og udformning af indsatser.

I situationer, hvor det ikke er muligt at afholde analysemøde med et helt team, forudsætter det, at teamet forinden har drøftet deres forskellige perspektiver på et teammøde.

Organisatorisk

  • Professionelt læringsfællesskab - PLF
  • Færre møder med flere voksne
  • Have klar procedure for dokumentation, systematik og opfølgning
  • Systematik og forventningsafstemning internt som eksternt
  • Læringskonferencer med vejledere og ledelse
  • Skolen tilknytter en kontaktperson

Inddragelse af perspektiver

  • Systematisk anvendelse af fast analysemodel - fx LP-model, Carrs, SOS, IC3-model
  • Analysemøder med hele teamet og ledelsesrepræsentant
  • Handleplaner og statusudtalelser laves som team
  • Microteaching




Fagligt niveau


Relavant kortlægning af elevens og/eller fællesskabets fagspecifikke standpunkt er nødvendigt for at sikre den rette tilrettelæggelse af undervisningen. Barnets oplevelse af inklusion hænger sammen med muligheden for at opnå et fagligt udbytte af undervisningen og bidrage aktivt i læringsfællesskabet

Metoder til afdækning

Eksempler fra praksis

  • Målstyret undervisning
  • Ugentlige individuelle læringsmål
  • Læringssamtale i grupper eller individuelt
  • Ugeplaner
  • Grupper/makkerpar i undervisningen
  • Den gode overgang i skolen, hvor elevernes faglige niveau kortlægges forinden
  • Holddeling
  • Nytilkomne elever testes fagligt med henblik på at kunne differentiere
  • Skemalagte lektioner med individuelle læringsmål for alle
  • Årshjul med faste faglige forløb
  • DMI undervisning
  • It-kompenserende hjælpemidler - undervisning i brug
  • Co-teaching




Skolens fællesskaber


Skolen er altid forpligtet på at afdække fællesskabet i forhold til læring, trivsel, relationer og klassekultur, når et barn eller et fællesskab bringes til drøftelse på Samrum.

Fællesskabet er en aktiv med- eller modspiller, når det enkelte barn udviser tegn på mistrivsel.

Afdækning

  • Tegneserie samtaler
  • Relationscirkler
  • Sociogrammer
  • Trivselsmålinger
  • Systematiske klassemøder
  • Klassetrivsel.dk
  • Klassekonference
  • Mig og skolen 2
  • Trivselsmåling

Eksempler indsatser - fællesskabsniveau

  • Inkluderende klasseledelse
  • DELTA - inspireret læringsmiljø
  • Indretning af det fysiske læringsmiljø
  • Arbejde relationskompetent - Louise Klinge
  • Fællesskabende aktiviteter på skolen
  • Legegrupper
  • Årshjul for fællesskabet
  • Trivselsarbejde på klasseniveau
  • Holddeling
  • Sociale historier
  • Visuelle stilladser ift. afdækning og indsatser
  • Antimobbe planer
  • Red Barnet - Alle Sammen




PLC


PLC skal inddrages i arbejdet med at skabe trivsel og læring for børn og fællesskaber gennem systematisk understøttelse, vejledning og co-teaching med skolens personale.

Den konkrete udfordring sætter holdet fra PLC.

Positionering og systematik

  • Behov for tydelig positionering og rolleafklaring både internt og eksternt
  • Systematik for tidlig inddragelse i analyse og indsatser
  • Skriftlig indstilling til PLC
  • Samlet overblik over indsatser
  • Ansvarlig for handleplaner og etablering af refleksionsrum
  • Koordinering af indsatser med ledelsen
  • Omsætning af viden til handlinger i læringsfællesskabet i samarbejde med lærere og pædagoger

Eksempler på indsatser

  • Specifikke hold/forløb
  • Co-teaching
  • Deltager i læringskonferencer
  • Vidensoplæg til medarbejdere, forældre og elever
  • Løbende vejledning




Indsatsniveauer


Skolens indsatser kan inddeles i tre forskellige niveauer med afgørende forskel på tilgangen ind i arbejdet med børn og fællesskaber i udfordringer. De tre niveauer er individ, gruppe og klassefællesskab. Der arbejdes altid på flere niveauer samtidigt.

Målet er altid at give alle børn adgang til et forpligtende læringsfællesskab med gode deltagelsesmuligheder. Forskning peger på, at udvikling af læringsfællesskabet er afgørende for børns oplevelse af samhørighed. Derfor skal indsatser på individniveau altid ledsages af interventioner i fællesskabet.

Organisering af indsatser ud fra Trinmodellen

Indsatser

Individniveau
  • ElevDISC
  • Styrkekort
  • HOT kuffert hukommelsestræning
  • CPS/plan B samtaler
  • Individuelle trivselssamtaler
  • Individuelle, visuelle støttesystemer
Gruppeniveau
  • Holdundervisning (ordblinde, værksted, fælles udfordringer)
  • Problembaseret læring (PBL)
  • Trivselsgrupper (sorg, skilsmisse)
  • Praksisnær undervisning (Gandrup)
Klasseniveau
  • Inkluderende klasseledelse (Mette Molbæk, Lene Heckmann)
  • Inddragelse af forældre i arbejdet med klassens sociale fællesskaber
  • Co-teaching
  • Fællesskabende aktiviteter på skole/klasseniveau.




Andre aktører


For at sikre synet på ”Det hele barn” i dets mange arenaer skal skolens ledelse og andre aktører løbende overveje relevansen af at inddrage samarbejdspartnere, der kan være vigtige for forståelsen af barnet i konteksten, ex psykiatri, afgivende børnehave osv.

Faste fora/kontaktflader

  • Trivselsforum
  • SamRum
  • Netværksmøder
  • Dialogmøder - den gode overgang
  • Underretninger

Samarbejdspartnere

  • Psykiatrien
  • Familiegruppen
  • Sundhedsplejersken
  • Tværfagligt Udgående Team
  • Børnepsykologisk Team
  • Fritidstilbud/ungdomsuddannelser
  • Klyngesamarbejde
  • Privatpraktiserende psykologer og psykiatere
  • Overlevering fra børnehave til skole - Hjernen & hjertet




F & B


Rådgivning og vejledning til forældre og børn i Familiegruppen

Kommende forældre, forældre, barn eller ung kan få rådgivning i familiegruppen. Rådgivningen kan enten ske ved, at forældrene henvender sig telefonisk til familiegruppen eller ved personlige samtaler alt efter problemstillingen.

  • Forældre eller kommende forældre få familieorienteret rådgivning af familiegrupperne.

  • Rådgivningen kan både gives til hele familien og til enkelte medlemmer af familien.

  • Rådgivningen kan gives uden, der er iværksat andre former for støtte.

  • Rådgivningen og støtten kan gives i hjemmet og kan også bestå i, at I bliver henvist til andre afdelinger i kommunen eller andre relevante myndigheder, som kan give den relevante rådgivning og vejledning i forhold til enten fysiske, psykiske eller sociale problemstillinger.

  • Rådgivningen kan være anonym ved telefonisk henvendelse

  • Har barnet en funktionsnedsættelse, er det Specialgruppen, der tilbyder rådgivningen.

Særlig støtte

Familiegrupperne kan ud over råd og vejledning tilbyde støtte til familier samt børn og unge med behov for en særlig indsats. Det kan være støtteindsatser i henhold til Serviceloven som eksempelvis:

  • Konsulentbistand

  • Kontaktpædagog, pædagogisk støtte eller anden støtte i hjemmet

  • Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

  • Den særlige støtte kan også være, at der er behov for enten aflastning eller anbringelse uden for hjemmet.

Familiegrupperne arbejder altid på at inddrage det mulige netværk og ressourcer i barnets eller den unges nærmiljø. Støtten gives tidligt og sammenhængende, og på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Barnets eller den unges synspunkter inddrages altid, og barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien.

Hjælp efter Servicelovens regler om særlig støtte forudsætter normalt:

  • At der er foretaget en børnefaglig undersøgelse

  • At der på baggrund af undersøgelsen er udarbejdet en handleplan.

Hvis det er nødvendigt kan kommunen give akut eller foreløbig støtte, mens der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, og inden handleplanen foreligger.

Børnesamtalen

Familiegruppen holder en børnesamtale med barnet eller den unge i forbindelse med afklaring af støttebehov. Børnesamtalen kan dog udelades, hvis barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod det. Hvis der ikke kan gennemføres en børnesamtale, forsøger familiegruppen at tilvejebringe oplysninger om barnets eller den unges synspunkter på anden vis.

Børnesamtalen kan gennemføres uden samtykke fra forældremyndigheds-
indehaveren, og uden at forældremyndighedsindehaveren er til stede, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste.

Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Når der er grund til at tro, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, er kommunen forpligtet til at undersøge forholdene nærmere. Dette kaldes den børnefaglige undersøgelse.

Fra myndighedsrådgiver i familiegruppen træffer afgørelse om, at den børnefaglige undersøgelse skal udarbejdes, er der en tidsfrist på 4 måneder.

Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der skal iværksættes støtte til barnet eller den unge og familien.

Den børnefaglige undersøgelse skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Der er ikke krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaveren til den børnefaglige undersøgelse i dette tilfælde.

Som opfølgning på den børnefaglige undersøgelse, skal kommunen altid udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om særlig støtte eller efterværn til børn og unge.

Handleplanen skal forholde sig til, hvilke af barnets eller den unges forhold og problemer, der skal handles på og angive, hvad målene er for denne indsats.

Netværksinddragelse

Som et led i særlig støtte til børn og unge skal der jf. Servicelovens § 47 overvejes, hvordan der kan ske en sy­stematisk inddragelse af familie og netværk. Kommunen er ikke forpligtiget til at benytte en bestemt metode.

Det kræver et fælles ansvar at finde frem til den eller de løsninger, der er brug for i den pågældende familie. I dialog skal der tales om, hvilke løsninger og aftaler, der kan støtte barnet/den unge og familien. Det aftales hvem, der er ansvarlig for hvad.

Et netværk skabes således omkring barnet/ den unge, og vigtige personer i barnet/ den unges liv inddrages. Det kan være fagprofessionelle, familie, venner og naboer som eksempler.

Netværksrådgivere

I Aalborg Kommune er der på myndighedsområdet ansat netværksrådgivere, der i forbindelse med myndig­hedsarbejdet primært har til opgave at sikre, at netværket bliver afdækket og inddraget.

  • Myndighedsrådgiver og netværksrådgiver skal i samarbejde med familien afgøre, hvem der skal deltage

  • Myndighedsrådgiver og netværksrådgiver skal definere formålet med mødet og udarbejde dagsorden og referat

Netværksmøder

Et netværksmøde er et møde, hvor barnet/den unge, familien, relevante professionelle og det private netværk deltager. Netværksmødet styrker samarbejdet og skaber sammenhæng mellem barn/ung, forældre, familie, det private og det offentlige netværk.

Netværksmøder kan gennemføres i alle faser af en indsats. Et netværksmøde kan etableres af et dagtilbud, en skole, en rådgiver og andre professionelle.

For at skabe struktur i tilgangen til netværksmøderne anvendes Signs of Safety (SOS), som metode. På mødet skal der i fællesskab drøftes bekymringer, hvad der fungerer, og hvad der skal ske fremadrettet både i forhold til derhjemme og i dagtilbud/skole/fritid.

Underretning til Familiegrupperne - hvis du er bekymret for et barn eller en ung under 18 år

Det er vigtigt, du reagerer med det samme, hvis du er bekymret, så der kan tages hånd om barnet så tidligt som muligt.

Din bekymring kan eksempelvis dreje sig om:

  • mistrivsel

  • skolefravær

  • omsorgssvigt

  • vold

  • overgreb

Du kan lave en underretning via vores selvbetjeningsløsning døgnet rundt. Hvis din henvendelse er akut, og der skal handles her og nu, skal du i stedet ringe til os. https://www.aalborg.dk/familie-og-boern/akut-hjaelp/underret-om-boern-og-unge

Underretningspligt efter Serviceloven

I henhold til Servicelovens § 154 har følgende personer pligt til at underrette kommunen:

  • Enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller lever under for­hold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, herunder vold, mishandling, seksuelle overgreb, omskæ­ring m.v. Dette gælder alle borgere, herunder offentligt ansatte.

I henhold til Servicelovens § 153 SKAL følgende personer underrette kommunen:

  • Offentligt ansatte og andre personer, der gennem deres arbejde får kendskab til eller formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har brug for særlig støtte.

Dette gælder også i forhold til:

  • En gravid kvinde med alvorlige misbrugsproblemer eller andre forhold, der giver formodning om, at der er behov for støtte på grund af sundhedsrisiko for det kommende barn.

  • Et barn eller en ung kan have brug for særlig støtte på grund af ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten.

For at læse mere om:

  • Den tidlige indsats

  • Når situationen er akut

  • Underretninger og Familiegruppernes håndtering af underretninger

  • Radikalisering mv. henvises der til På Tværs

Man kan altid kontakt modtagelsen i Familiegrupperne ved bekymring for et barn eller ved tvivl om der skal sendes en underretning.

I åbningstiden:

  • Kontakt omgående Familiegruppen i dit område

  • Ved akutte underretninger er det Familiegruppens Myndighedsrådgiver, som tilrettelægger forløbet i hver enkelt sag

Familiegruppe Centrum

Badehusvej 11

9000 Aalborg

Tlf. 9931 3333

Familiegruppe Øst

Vejgaard Bymidte 12

9000 Aalborg

Tlf. 9931 3581

Familiegruppe Nord

Nygade 3

9400 Nørresundby

Tlf. 9931 3052

Familiegruppe Sydvest

Tingstedet 10

9230 Svenstrup

Tlf. 9931 3961

Uden for åbningstiden:

  • Kontakt omgående Den Sociale Døgnvagt

  • Den Sociale Døgnvagt kan vejlede dig og finde en midlertidig løsning på situationen, indtil kommunen åbner igen.

Kontakt til Den Sociale Døgnvagt: Tlf. 96 30 14 48

Kontakt Nordjyllands Politi:

Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg

Tlf. 9630 1448 / njyl@politi.dk




PPR


PPR bistår skoler med rådgivning og vejledning omkring fællesskaber og børn i vanskeligheder. PPR inddrages af skoleledelsen eller forældre, når barnets eller fællesskabets udfordringer ikke alene kan løses af skolens eget beredskab.

  • PPR har fokus på tværfaglige opgaveløsninger og arbejder indenfor kerneområderne:

    • Fællesskaber i almen

    • Tilbageslusning eller tilknytning til almen

    • Skolefravær

    • Kvalitet i specialundervisningen

    • Praksisnære PPV’er og sparring i forhold til SPE’er og handleplaner

    • Medinddragelse af børn/unge og deres forældre

  • PPR kan inddrages i vidensindsamling og analyse af problemstillinger på individ, gruppe og klasseniveau.

  • Skoleledelse og PPR-psykolog drøfter på SamRum relevansen af at inddrage flere fagligheder som eksempelvis ergoterapeut, konsulent eller fraværskonsulent.

  • PPR skal inddrages tidligt i forløbet, så der er mulighed for at arbejde forebyggende og dermed for at understøtte udviklingen af relevante indsatser, som kan understøtte positiv udvikling

  • Skriftlige produkter udarbejdet af PPR skal altid efterfølges af et vejledningsforløb på skolen, hvor fokus er på omsætning af anbefalinger i praksis. Skolen er ansvarlig for udarbejdelse af en handleplan.