• Skoleforvaltningen

Tips fra pædagogerne i landsbyordningerne

Opdateret: 3 dage siden

Landsbyordningernes ledere og pædagoger i Aalborg Kommune tænker på de vuggestue- og børnehavebørn, der nu passes hjemme på grund corona. Det kan som forældre godt være en udfordring at arbejde hjemmefra samtidig med, at de små børn skal passes og leges med. Derfor kommer pædagogerne med gode udviklende ideer til lege og aktiviteter,

Send dem gerne videre til de forældre, det kunne være relevant for:


Ideer til aktiviteter:


Alle legoklodser på gulvet og fantasien går i gang både for børn og voksne – og når der skal ryddes op igen, er det en god idé at sortere i farver – så opstår der en ny leg.


Lave en bilbane på gulvet og lave forskellige butikker rundt omkring (hvor plejer vi at købe ind mad/tøj/sko/ZOO/Leos legeland/MacDonalds) – få snak med barnet om – hvad gør vi i de forskellige steder, vi kommer.


Lege mor, far og børn – alle får en rolle og kan være med


Læse bøger – stille spørgsmål til barnet – hvad har vi læst og få en snak om bogen eller lave et lille skuespil (det elsker børn)


Lave et fælles maleri alle sammen på bordet – har man ikke store stykker papir kan man tape på bagsiden af små stykker og få et stort


Spille spil


Tegne/male/legeskrive


Lave puslespil


Find farver i hjemmet f.eks. gå hen til den blå sofa eller find en rød farve i huset osv.


Gem fingerbøl


fisk/fugl/koldt/varmt


Klippe i ugeblade og lave collager


Klippe påskepynt og forårsblomster – lave gækkebrev til hele familien


Rim og remser – synge sange (gerne digte)


Gå en tur i skoven / gå en tur ved vandet / gå i haven og feje og rive


Se en film sammen og snakke om den bagefter


Rydde op i legesager og skabe, børn vil gerne hjælpe med at rydde op, de vil gerne bidrage til fællesskabet


Hjælpe med at bage og lave mad – rengøring osv.


Have-, hus- eller naturbingo hvor barnet skal finde ting.


Løbekort Barnet får et kryds for hver runde.  Det kan være ude i haven eller ”en motorikbane” i stuen - eksempelvis kravl under bordet, gå på puder osv. Gå balance - evt. med noget i hånden - bold/vand i kop. Leg med Kartoffelmel og vand God sansemotorisk øvelse Man skal blot blande kartoffel mel i vand. Når børnene klemmer det, bliver det tørt, og når det så kommer ud på bordet, “løber” det igen ud. Ballon og fluesmækker En ballon pustes op, og med fluesmækkeren skal barnet (evt. sammen med søskende) slå til ballonen, så den ikke rammer gulvet. Børne yoga Øvelser findes på nettet. Kropsbevidsthed Hvis man har et stort stykke papir, som barnet kan ligge på, kan man tegne omkring barnet. Her kan man tale om, hvad de forskellige kropsdele hedder. Bagefter kan barnet selv tegne øjne, næse og mund m.v. samt farvelægge tegningen. Kimsleg Smag: Barnet må ikke se, hvad der smager på, men skal gætte det. Husk og sig, der ikke kommer noget, der smager grimt. Hukommelse: Læg fx fem ting på en bakke. Når barnet har set det, lægger du klæde over, og barnet skal nu sige, hvad der var/hvad der ligger under klædet. Føle: Læg fx 5 ting under et klæde, og lad barnet mærke på en ting af gangen, hvorefter barnet gætter på, hvad det er. (fx . en ske, en legoklods, en saks, en fjer, et legetøjs dyr). Sprogposer Forældrene samler forskellige ting i hjemmet. Fantasi: Tag en ting frem af gangen, find sammen på en historie, ud fra  det der tages op. Sprogstimuli: Få barnet til at sætte tingene efter anvisninger - eksempelvis “sæt hesten ved siden af bilen” eller “sæt den blå bil foran den gule”.  Tag en masse legoklodser, tag dem op en af gange og tal om farverne - sig eksempelvis “læg den største bagved den røde” osv. De tre bukke bruse Efter at have læst den, kan den leges, enten med børnene selv som “skuespiller”, eller lav det som dukketeater med legetøjsdyr.


Gå en tur og leg i naturen Samle affald undervejs, som vores naturpatrulje plejer at gøre det. I kan afslutte affaldsindsamlingen ved at sortere affaldet. En tur i skoven er alletiders aktivitet, med masser af plads og mulighed for bevægelse og fordybelse. I nogle skove kan man gå væk fra etablerede stier og bevæge sig ind i et kuperet terræn, hvor grovmotorikken kan blive stimuleret, bl.a. ved at kravle op og ned ad bakker, trille ned, balancere på et væltet træ eller en træstub, klatre i træer. Underlaget udenfor stierne er også mere udfordrende med af afbrækkede grene, blade, huller, mudder og sten. Sansekasse En større kasse fyldes halvt med f.eks. hvide bønner, sand, aviskugler eller andet. Barnet begraver hænderne deri uden at kigge og leder efter de medbragte naturmaterialer. Der kan også lægges små stykker legetøj deri. Børns motorik og selvværd øges med gode kropslige færdigheder. Det er derfor en god ide at øve løb, hop, cykling, kolbøtter, trille, krybe, klatring, kast, sving og dans. Forhindringsbane: Find eller skab et afgrænset område, hvor der er mulighed for at børnene kan kravle over, under og gå på genstande. Det kan være sten, træstammer, grene, snore/tov, spande m.m. Brug hvad naturen byder på; træer, stubbe, stier, bænke eller medbring spande, tryllesnor, sjippetove, presenning, tæpper, hulahopringe, tæppefliser, aviser m.m. Dans sammen med barnet. For os, der ikke er så øvet i dette, er YouTube fantastisk. Her kan danses efter mange JustDance-videoer Børn er i verden med sanserne forrest. De oplever verden gennem kroppen, og deres sanseerfaringer danner grundlag for læring om verden og om dem selv. Øve at klippe med en saks, klippe efter lige streger, klippe i ugeblade, klippe efter skabelon. Modellervoks er også en god måde at udtrykke sig på og udfordre sanserne. Opskriften er:

2 dl salt

5 dl mel

2 spsk citronsyre (gerne godkendt til levnedsmiddelbrug)

1 tsk olie

5 dl vand

Forskellige frugtfarver Spil med dit barn Eksempelvis UNO, kortspil og så vider er små simple spil, hvor børnene lærer rigtig meget. De lærer at vente på tur, lærer regler, at vinde og at tabe samt det konkret spils farver og indhold med videre.