• Skoleforvaltningen

Strøm på legeværkstedet


Skolerne har mulighed for at booke en programmeringsguide til afholdelse af fagdage lokalt på skolen. Programmeringsguiderne er kolleger fra andre skoler i kommunen, som interesserer sig vildt meget for teknologier og programmering. De er især gode til at bruge programmering i de naturfaglige fag på mellemtrinnet, hvor eleverne kan arbejde problemløsende, eksperimenterende og innovativt.


Fagpiloten Mathias besøgte Hals Skole, hvor han blev mødt af nogle friske og teknologihungrende elever. Eleverne skulle guides gennem forløbet legeværkstedet, som er en forkortet udgave af et forløb fra det nationale forsøg med teknologiforståelse.


Eleverne fik en kort introduktion til micro:bitten, og da de allerede havde programmeret en del i blokprogrammeringsværktøjet Scratch, var de helt klar til at gå i gang. Dagen sluttede af i gymnastiksalen, hvor kreativiteten fik frit spil, og eleverne programmerede deres egen udgave af bane-ninjalegen. Men det var jo ikke kun sjov og leg hele dagen - der blev også snakket om programmering, accelerometer, legehjulet samt hvordan en ændring på en leg kan gøre den både bedre og dårligere.


Vi eksperimenterede os frem og fandt bl.a. på en rigtig dårlig fangeleg - men sluttede dagen af med 5 gode banelege.


Hvis du også har lyst til at afprøve forløbet Legeværkstedet i din undervisning, kan du finde det i MinUddannelse. Læs mere om prorammeringskorpset via dette link og hold godt øje med nyheder i Aulagruppen AabenAalborg.dk - alle skoler, hvor programmeringskorpset reklamerer for deres aktiviteter.