• Skoleforvaltningen

Små bidder ad gangen fungerer bedst

Cathrine og hendes team fra Gl. Lindholm Skole har, på baggrund af deres erfaringer fra den første uge med fjernundervisning på 6. årgang, tilpasset deres planer for den kommende fjernundervisning.

"Det, vi har erfaret i ugen, der er gået, er, at vi skal koordinere vores undervisning i et andet omfang, end vi har gjort i denne uge. Vi er blevet enige om, at vi bruger MinUddannelse og lægger alt ind i klassens Opgaveoversigt, så de på den måde kan skabe sig et overblik.

Vi har lavet daglige videohilsner til eleverne, som både har bestået af lidt tanker om situationen, undervisningensformen men også faglige gennemgange. Disse hilsner har været en stor succes, og vi har været i kontakt med (næsten) alle ungerne, fordi de bliver bedt om at tjekke ind via vores hilsen.


Endvidere har vi erfaret, at det fungerer bedst, at vi laver små opgaver frem for en større opgave - det har de simpelthen svært ved at overskue. Men det kan jo være lidt forskelligt fra skoledistrikt til skoledistrikt - hvor meget opbakning og hvilke muligheder de har for at få hjælp derhjemme."