• Skoleforvaltningen

Servicetjek af integrationen på skoleområdet


En ny undersøgelse af integrationen på skoleområdet viser, at der er stort fokus på at understøtte integrationen af børn og deres familier gennem den daglige pædagogiske praksis på skolerne i Aalborg Kommune. Undersøgelsen viser også, at der forsat skal arbejdes for at styrke praksis indenfor områderne forældresamarbejde, dansk som andetsprog som en dimension i alle fag samt kompetenceudvikling af medarbejdere både i basisundervisningen samt den almene undervisning i skolens fag.


Skolernes praksis på tosprogsområdet

Den nuværende praksis for tosprogede elever på skolerne følger princippet om, at distriktets børn går på distriktets skole. Denne praksis, som er indført i 2017, er et opgør med den hidtidige praksis, hvor elever med behov for basisundervisning blev henvist til modtageklasser, basishold eller tokulturelle klasser, som har været samlet på ca. 10 udvalgte skoler. Først efter endt basisundervisning har de tosprogede elever haft frit skolevalg og har dermed haft mulighed for at vælge den lokale distriktsskole.

Alle folkeskoler i Aalborg Kommune skal i dag være i stand til at tilbyde basisundervisning i dansk som andetsprog til elever, som har behov for det. Tosprogede elever har fra starten frit skolevalg på lige vilkår med alle andre elever.

Konklusioner og anbefalinger fra undersøgelsen Elevernes karaktergennemsnit og uddannelsesparathed er lavere på de skoler, der har de største andele af tosprogede elever. Også de tosprogede elevers karaktergennemsnit er lavere på de fleste af disse skoler. Men der er samtidig enkelte skoler, hvor de tosprogede elever opnår højere karaktergennemsnit end alle elever på skolen. Resultaterne ligner resultaterne fra mange internationale undersøgelser af området.

Høje andele af tosprogede elever på en skole er ikke i sig selv årsagen til, at elevernes karaktergennemsnit og uddannelsesparathed ligger lavt. Der er andre forhold, der er medvirkende. Noget af forskellen kan forklares med en lavere socioøkonomiske status på de skoler, der har høje andele af tosprogede elever. Andre faktorer kan være praksis og kompetencer på skolen, modersmålsundervisning, etnisk herkomst, traumatisering, alder ved ankomst til Danmark mv.

Skoler der har over 30% tosprogede elever, oplever lavere søgning til skolen blandt de familier, der bor i skoledistriktet, end øvrige skoler. Det tyder på, at opbakningen til skolen blandt borgerne i lokalområdet til en vis grad afhænger af andelen af tosprogede elever på skolen. Andre forklaringer på den lavere søgning kan f.eks. være elever, der er henvist til andre skoletilbud (f.eks. special- eller modtageklasse) eller elever, der geografisk set bor tættere på en anden skole end distriktsskolen.

Undersøgelsen har resulteret i følgende anbefalinger til skolernes praksis på tosprogsområdet:

  1. Da et veludviklet andetsprog ikke kommer af sig selv, er det vigtigt, at en målrettet sprogpædagogisk indsats igangsættes så hurtigt som muligt.

  2. Da nyankomne tosprogede elever kommer med vidt forskellige forudsætninger, udgangspunkter og ressourcer, er det vigtigt, at basisundervisningen er baseret på et princip om undervisningsdifferentiering.

  3. Da elevernes udbytte optimeres, når det faglige indhold er udgangspunkt for sprogindlæringen, er det vigtigt, at basisundervisningen har et fagligt eller tematisk afsæt.

  4. Da sent ankomne unge tosprogede elever har kort tid til at indhente almeneleverne både sprogligt og fagligt, har de brug for et særligt tilrettelagt modtagelsestilbud.

  5. Da det øger nyankomne elevers udbytte af modtagelsestilbuddet, er det vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem lærere i modtagelsestilbuddet og lærere i almenklassen.

  6. Da det er vigtigt, at også tosprogede elever får mulighed for at bidrage med og bygge ovenpå deres hidtidige læring og erfaringer, er det væsentligt, at de professionelle evner at opbygge inkluderende fællesskaber, der bygger på anerkendelse og respekt.

  7. Da modersmålet spiller en betydningsfuld rolle i barnets tilegnelse af dansk som andetsprog, er det vigtigt, at forældrene ved, hvordan de kan understøtte barnets sproglige udvikling bedst muligt.

  8. Da forældrene spiller en afgørende rolle i barnets sprogudvikling, er det er vigtigt at forstå forældrene som en sproglig ressource, der kan understøtte, udfordre og bibringe eleven sproglige nuancer.

  9. Da flere års deltagelse i modersmålsbaseret undervisning (2 år og derover) bidrager positivt til elevernes læring – både inden for andetsproget og inden for grundskolens øvrige fag – er det vigtigt, at modersmålet inddrages som ressource i undervisningen.

  10. Da et veludviklet skolefagligt sprog har stor betydning for tosprogede elevers muligheder for at klare sig på lige fod med deres etsprogede jævnaldrende, er det vigtigt, at fokus på tosprogede elevers sproglige udvikling fastholdes gennem hele skoleforløbet.

  11. Da der er en risiko for at tosprogede elever stagnerer i deres læring og udvikling efter endt basisundervisning, er det vigtigt, at der også i almentilbuddet fortløbende er fokus på sproglig og faglig udvikling som to sideløbende processer

  12. Da kvalitet i undervisningen af tosprogede elever kræver viden om andetsprogstilegnelse mv., er det vigtigt, at lærerne både i basisundervisningen og almentilbuddet har formelle kompetencer på området.

Skoleforvaltningens vurderinger på baggrund af undersøgelsen På baggrund af undersøgelsen er det Skoleforvaltningens vurdering at både skolerne og Læring og Pædagogik arbejder målrettet med at videreføre og forbedre en praksis, der kan leve op til de anbefalinger, analysen har afdækket. Det er derudover Skoleforvaltningens vurdering, at der er behov for at udvikle følgende aspekter af skolernes praksis for at leve op til anbefalingerne:

  • Alle skoler forbedrer deres indsats med at integrere dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen med henblik på at tosprogede elevers sproglige såvel som faglige udvikling stimuleres i alle fag.

  • Udvikle indsatsen for et godt forældresamarbejde på alle skoler – herunder medarbejdernes viden og kompetencer inden for forældresamarbejde.

  • Opkvalificere medarbejderne gennem kompetenceudvikling, så der er den nødvendige viden til stede som grundlag for kvalificerede undervisningstilbud i både modtagelsestilbuddene, i supplerende dsa-undervisning og den øvrige almene undervisning.

Den nuværende praksis skal virke i mindst to år før det er muligt at lave en første vurdering af kvaliteten i tilbuddet i forhold til den tidligere praksis med modtagerklasser på udvalgte skoler.

Byrådet drøfter undersøgelsen på næste byrådsmøde den 9. oktober 2017. Du kan læse rapporten her (punkt 6 i referatet fra Skoleudvalgets møde): Servicetjek af integrationen på skoleområdet 2017.