• Skoleforvaltningen

Pixi om literacy



Hvorfor taler vi om literacy?

Vi står midt i videns- og informationssamfund. Det er vigtigt at kunne sortere og uddrage nyttig viden af skriftligt materiale. Internationalt er der stor opmærksomhed rettet mod befolkningernes kompetencer på dette område. Det skyldes bl.a., at ringe literacykompetencer betyder ringe udsigter for at gennemføre en uddannelse og få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket er afgørende for den sociale integration i samfundet.

Literacy – et bredt læsebegreb Literacy er et komplekst begreb, som mange fortsat diskuterer. Kort fortalt handler literacy om sprog i brug. Og kontekstens betydning er samtidig sat på dagsordenen. Sprog- og læringsfolk forsøger med begrebet at indfange det, at vi, som mennesker, indgår i betydningsskabende processer samt opsøger og skaber betydning i verden. Det kan være via bogstaver, tal, ikoner, symboler og meget mere.

Læsning og skrivning. Hvad er det nye? Med ”anvendelsen af literacybegrebet sker der et skift fra et afgrænset fokus på læsning og skrivning, som et sæt mere eller mindre isolerede mentale færdigheder til at betragte læsning og skrivning som en del af en social praksis.” (J. Bremholm, literacy.dk, oktober 2015). Læsning og skrivning er gensidigt integrerede læreprocesser, som udvikler literacykompetencer.

Literacy-tænkningen indebærer desuden at se udviklingen af tale- og skriftsprog som gående hånd i hånd. Talesproget kommer ikke altid før skriftsproget, sådan som ældre læsebogsmaterialer tager afsæt i. Her opfattes barnet som uvidende på læse/skriveområdet ved skolestarten. Et bogstav ad gangen introduceres for senere at blive sat sammen til små ord. Med literacy-briller får man øje på og tager afsæt i, at barnet er en social aktør, der har viden om bogstaver og ordbilleder med sig i bagagen. Barnet anvender de sproglige ressourcer, der er tilgængelige for dem i den givne sammenhæng, og kender derfor symbolske tegn fra sine omgivelser, der er blevet præsenteret for dem som vigtige. Det kan være bogstaver forbundet med eget navn, mors navn, fars navn, hundens navn, titlen på en godnatlæsningsbog osv. Mundtlig sprogudvikling danner ikke blot i barneårene, men i den fortsatte sprogudvikling, bro til skriftsprogstilegnelsen. Vigtigt er her også at blive opmærksom på, at denne socialiseringsproces ikke kun sker i skolen.

Hvilken betydning har literacy-tænkningen i praksis? Eleven møder til enhver tid med skriftsproglige forudsætninger. Det sprog, eleven anvender, er motiveret og udtryk for en interesse. Med dette perspektiv bliver det interessant at kaste et blik på elevens valg – dvs. hvordan han/hun skaber betydning. Hvordan forfølger eleven, der har sin unikke historie, sine mål? Og hvordan kan vi understøtte denne proces?

Det får betydning, at læreren udnytter de skriftsproglige ressourcer, eleven har med sig både historisk og aktuelt. Det indebærer også, at eleven positioneres som en, der kan og ved noget væsentligt, både for sin egen udvikling og for den sammenhæng han/hun indgår i. Derudover betyder det, at dansklæreren ikke med den ene hånd lægger novellen i tasken for derefter at sætte grammatik, sætningsopbygning eller sproglige mønstre på dagsordenen – de to sprogudviklende læringsprocesser hænger sammen.

Hvor kan jeg få viden og inspiration? Vejledning for faget dansk. www.emu.dk/vejledning-faget-dansk Nationalt Videncenter for læsning har en site om literacy, hvor man kan hente viden gennem små film eller på skrift. Se www.literacy.dk Derudover har Nationalt Videncenter læsning udgivet et tidsskrift om literacy. Se www.videnomlaesning.dk/tidsskrifter/nr-12-literacy

#Literacy #pixi #dansk