• Skoleforvaltningen

Online liveundervisning med Det Kreative Rum

Torsdag d. 16. april kl. 10 livestreamer Kunsten og Utzon Center for første gang online liveundervisning for alle mellemtrinsklasser i hele landet. Undervisningen handler om arkitektur og kunst – skiftevis hver torsdag direkte fra Utzon Center og Kunsten. Det Kreative Rum giver eleverne mulighed for at undersøge, eksperimentere og lege sig til læring gennem æstetiske oplevelser og kreative hands-on opgaver. Du inviteres til at følge undervisningen lige der, hvor det passer dig, ved at gå til liveundervisningen på enten kunsten.dk/live eller utzoncenter.dk/live. Det er det samme stream på begge sider, så du kan ikke gå forgæves. Første online liveundervisning er torsdag den 16. april kl. 10, hvor Utzon Center åbner for arkitektens værksted. Eleverne undersøger, om man kan bo i et æble og eksperimenterer med, hvordan man kan tegne sit æblebo set udefra og indefra. Næste liveundervisning er torsdag d. 23. april med Kunsten som undervisere.