• Skoleforvaltningen

Inspiration til online klassemøde i 1. klasse

Alle skoler har været nødsaget til at finde nye måder at mødes med eleverne på under hjemsendelsen. Mit team og jeg afholder online klassemøder på Meet for 1. klasse, og det er en stor succes for os. Forældrene er fantastiske til at tage imod initiativet og hjælpe børnene til skærmen på det rette tidspunkt.  Vi holder 3 online klassemøder om ugen, og vi anvender den samme dagsorden hver gang for at skabe genkendelighed for eleverne. Vi starter ud med den daglige "humør-tjek-ind", som er genkendelig fra vores hverdag. Derudover hører vi om, hvordan det går eleverne fagligt, og hvad de laver, når de ikke arbejder med lektier. Eleverne synes, at det er sjovt at se hinanden og os på skærmen, og vi håber, at møderne kan hjælpe os til at fastholde den gode klassekemi, som vi har i den normale hverdag. Kig med her https://drive.google.com/file/d/1C3mgg07oc1IfgJ8MjCQEfMHlh4h7DnlX/view

Bedste hilsner Anne Vejby Jakobsen Lærer og læsevejleder Ulsted Skole