• Skoleforvaltningen

Ide til din praksis: Dyrehandel - fra plus til procent



At lærere producerer undervisningsmaterialer, er der ikke noget nyt i, men at elever i 1. klasse, som del af læreprocessen, fremstiller materialer, der understøtter deres læring helt op til og med 5. klassetrin, er mindre almindeligt. Det har nuværende 5. klasse på Farstrup skole gjort.

I 1. klasse skulle eleverne lære at søge på nettet og anvende enkle billedredigeringsværktøjer. Opgaverne skulle tilpasses de små elever, der endnu ikke kunne læse tekster med lange ord og abstrakt indhold, og samtidig skulle de være tilpas udfordrende, så eleverne var nødt til at stå på tæer for at nå i mål.

De opgaver klassen skulle arbejde med var at søge dyrebilleder, kopiere dem over i en dokumentskabelon og ændre størrelsen ved at klippe og trække i et hjørne.

Eleverne fandt mange dyr, som de syntes var både flotte og søde, så det lå lige for at anvende deres produkter i fremadrettede læringsaktiviteter. Derfor blev billederne "klippet" til og tilpasset så alle var ca. 4x4 cm, hvorefter de blev printet ud, lamineret og klippet fra hinanden.

Potentialet i billederne er, at de kan understøtte elevernes læring ved at skabe læringssituationer, hvor matematikken anvendes i konkrete og genkendelige situationer.

Eleverne skulle åbne dyrehandler, så de producerede pengesedler og mønter, der også skulle i værktøjskasserne, der herefter indeholdt materialer til at arbejde med de fire regnearter

For at synliggøre værdien af de elevproducerede materialer blev der indkøbt små rumopdelte værktøjskasser, som blev fordelt, så grupper a 4-5 elever opbevarede sine billeder i en fælles kasse.

Første mål var at tælle og addere, derfor skulle ”kunderne” betale med lige beløb, når de handlede i dyrehandlen.

Derefter skulle eleverne gøre sig erfaringer, der kunne være trædesten til subtraktion. Alt skulle betales med hele tiere, så ”dyrehandleren” skulle give penge tilbage, og ” kunden” var selvfølgelig nødt til at regne efter, for at vide om pengene passede.

En elev i 1. klasse levede sig tydeligvis ind i rollen som kunde, eller måske var han bare god til at slippe for at regne. Idet han forlod ”dyrehandlen” sagde han nonchelant: ”Behold bare byttepengene”.

På de følgende klassetrin er materialerne jævnligt blevet brugt, både som føraktivitet, der har til formål at fremkalde og skabe erfaringer og mentale forestillinger på matematikhandlinger og matematiksprog, og som underaktivitet, når eleverne skal bearbejde et fagligt område.

Et eksempel på anvendelse af elevmaterialet er procentregning i 5. klasser, hvor ”dyrehandlen” holder udsalg og tilbyder mængderabatter.

Undervisningen blev indledt med en føraktivitet, hvor der var fokus på de førfaglige ord/gråzoneord mængderabat og udsalg, som eleverne sandsynligvis ikke vil møde andre steder i skolen end netop i matematikfaget, og som det typisk tages for givet, at de kender betydningen af.

Derefter blev klassen inddelt i grupper, som fik udleveret opgaver, hvor procentregning indgik. Det var dog ikke facit læreren ville have grupperne til at finde, de skulle drøfte og forklare hinanden, hvad de skulle regne ud, hvilke af tekstens informationer de skulle bruge, og hvordan de skulle gennemføre udregningerne. Svarene skulle de skrive eller tegne ind i ”Procesnotat”.

Aktiviteten fik eleverne til at sætte ord på matematikken, og de, der ikke havde helt fat i, hvordan man gør, når man regner med procenter, fik mulighed for at høre det forklaret flere gange og få egne misforståelser rettet, når de selv forklarede. Under gruppedrøftelserne fik læreren værdifuld indsigt i elevernes forståelser.

I forbindelse med lektionens sidste aktivitet ”dyrehandel”, skulle eleverne anvende procentregning.

På hjemmelavede skilte kunne ”kunderne” læse, hvor mange procent de kunne spare på en given vare, og der blev gjort mange gode handler, mens elever regnede for at finde de bedste tilbud og prisen for de det samlede køb.

Aktiviteten varede ca. 20 minutter. Opstilling, oprydning og fordeling af elever, var der ikke behov for at italesætte. Grupperne var hurtigt færdige med at stille sine dyr frem, og herefter fordelte hver gruppe sig, så de skiftedes til at være ”dyrehandler” og ”kunder” i egen og andres butikker. Oprydningen var lige så effektiv som opstillingen, og der lå ingen billeder rundt omkring, da eleverne meldte sig færdige.

Har du lyst til at dykke dybere i teorien bag denne metode, kan du læse mere her


#undervisningifolkeskolen #lærereudviklerundervisning #matematik