• Skoleforvaltningen

Har du brug for inspiration til at udvikle skole-hjem-samarbejdet?



Så klik dig ind på www.skolehjemsamarbejde.dk og få indblik i, hvordan andre skoler i kommunen gør, bliv klog på nyeste forskning, find gode råd til forældremøder og konkrete materialer til eksempelvis at arbejde med fællesskaber i børne- og forældregruppen.

Skolehjemsamarbejde.dk er udviklet af Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune. Værdigrundlaget for sitet blev skabt i en arbejdsgruppe bestående af lærere, pædagoger, ledere og forældre i 2016. ​Formålet med sitet er at styrke tilliden og samarbejdet mellem skole og hjem og danne et afsæt for, hvordan vi kan arbejde sammen om alle børns læring, trivsel og dannelse. Sitet giver inspiration til samarbejdet mellem skole og hjem og det fælles forældresamarbejde for alle børns læring og trivsel. Sitet har til formål at give inspiration til alle parter i samarbejdet og dermed understøtte: ​ et givende og tæt samarbejde om alle børns læring, trivsel og dannelse at samarbejdet har fokus på og respekt for såvel det enkelte barn som alle børn at skolen og forældre kontinuerligt er med til at udvikle samarbejdet mellem skole og hjem at barnet oplever helhed og sammenhæng i sin hverdag på skolen ​ Har du spørgsmål eller idéer til sitet, kan du kontakte Rikke Møller Larsen.

#skolehjemsamarbejde #aalborgkommunesskoler #nogetathavedeti #forældresamarbejdeifolkeskolen