Fuld fart på (endnu) en ny omgang fjernundervisning
En tid med fjernundervisning stiller store krav til planlægningen af undervisningen og kommunikationen til elever og forældre, så de møder en ensartet og tydelig plan for undervisningen. Her bliver arbejdet i teamet meget centralt.
En kort gennemgang med input og inspiration til fjernundervisning
Udover at man som team bør udvikle en enkel struktur for undervisningen, så kalder fjernundervisning også på en fælles viden og et fælles sprog for den nye disciplin. Der findes en række begreber og tilgange, som man bør have for øje, når man planlægger den gode fjernundervisning for eleverne.
I den forbindelse har vi samlet relevant forskning, anbefalinger fra ministeriet og andre gode erfaringer med input til den gode fjernundervisning.
Det hele er samlet i denne præsentation.
Input til fjernundervisning | Præsentation
Præsentationen bliver gennemgået i et lille oplæg på kun 12 minutter i nedenstående video, som linkes til herunder.
Input til fjernundervisning (oplæg) | Videogennemgang
Formålet med disse er netop, at man som skole, team eller underviser får skabt et fælles fagligt sprog om fjernundervisning. Derudover får man også konkrete tips til at mestre fjernundervisningen - måske man endda som underviser eller årgangsteam bekræftes i, at man allerede mestrer den gode fjernundervisning.
Vi anbefaler at hvert årgangsteam gennemgår præsentationen eller ser videoen forud for et teammøde, hvor man med udgangspunkt i den nye eller kendte viden drøfter hvilken form for fjernundervisning årgangens klasser får eller bør få fremover.
Arbejdsspørgsmål til planlægning af fjernundervisning på skolen eller i teamet.
Udover præsentationen og videoen ovenfor kan nedenstående arbejdsspørgsmål udgøre et nyttigt værktøj til planlægningen af fjernundervisningen.
Planlægning
Hvilke former for fjernundervisning møder eleverne i løbet af en uge?
Synkron/asynkron - arbejd selv/arbejde i grupper - analog/digital
Hvad gør vi ved problemer med elevlogin?
Hvad gør vi hvis hjemmesiderne, vi bruger, er “nede”?
Hvordan gør vi, hvis klassen skal have vikar?
Hvor finder eleven linket til undervisningen?
Hvordan formidles links og opgaver til eleverne?
Hvad skal eleverne kunne teknisk, når de deltager i online undervisning?
Eksempelvis: Slå kamera til, mute og dele indhold.
Hvor mange mødelokaler (links) skal eleverne præsenteres for?
Eksempelvis er det kun personen, der opretter mødet, som kan slukke for elevernes mikrofon
Elevspørgsmål
Ved du, hvad du skal lave? (indholdet)
Ved du, hvordan du skal lave det? (metoden)
Ved du, hvorfor du skal lave det? (meningen)
Ved du, hvor du skal lave det? (placeringen)
Ved du, hvornår du skal lave det? (tidspunktet)
Ved du, hvor længe du skal lave det? (tidshorisont)
Ved du, hvem du skal lave det med? (personer)
Ved du, hvad du skal lave bagefter? (hvad kommer bagefter)
Cases
Herunder kommer vi med nogle forskellige eksempler på tilgange til fjernundervisning med bl.a. inspiration fra skoler i Aalborg kommune.
Tilgangen afhænger naturligvis af klassetrinnet og elevernes erfaringer med at navigere på en chromebook, ipad eller andre devices. I Aalborg Kommune har størstedelen af skolerne indkøbt chromebooks, hvilket derfor er udgangspunktet for følgende cases. Disse cases kan bruges til inspiration og måske danne grundlaget for nogle faglige drøftelser i jeres team i planlægningen af fjernundervisningen.
Case 1 | 2. klasse med begrænsede erfaringer med chromebooks
Eleverne på 2. årgang har begrænsede erfaringer med at arbejde selvstændigt på chromebooks - bl.a. på grund af forsinkelse i leveringen af nye chromebooks. Eleverne er derfor ikke vant til at arbejde med chromebooks. Dette er naturligvis en stor udfordring for at gennemføre fjernundervisning. Teamet omkring årgangens tre klasser, som består af lærere og pædagoger, har i den forbindelse valgt en tilgang med en gradvis opbygning af omfanget af online fjernundervisning. De har planlagt to faser for undervisningen: Fase 1 og fase 2.
Læreren med størstedelen af timerne i hver af de tre klasser har oprettet et unikt møderum i Google Meet til deres klasse. Derefter har de sendt linket på AULA til forældrene/eleverne.
Teamet har derudover samlet alle tre links til møderummene for hver klasse i et fælles dokument, så alle kan tilgå dem.
Fase 1 består af uge 1 og 2, hvor eleverne hver dag mødes med en lærer. Stilladset for undervisningen er udleverede analoge materialer, som så suppleres af online møder.
Første møde er kl. 8.30 med “tjek ind”, hvor der er planlagt en fælles aktivitet eksempelvis yoga, bevægelse, historielæsning, og derefter struktureres dagen for eleverne, herunder: Hvad er dagens program? Hvor kan man få hjælp? Hvem kan man få hjælp af?
I løbet af dagen vil der i det online møderum være mulighed for at komme i kontakt med læreren.
Dagen afsluttes med et “tjek ud” møde, hvor der samles op på dagen og med lidt plads til hyggesnak styret af læreren/pædagogen.
Fase 2 igangsættes såfremt nedlukningen forlænges yderligere.
Elevernes dag suppleres nu yderligere med synkron undervisning mindst én gang om dagen. Der vil fortsat som i uge 1 og 2 være “tjek ind” 8.30, men der vil nu være fast online undervisning (synkron) i et af de større fag - typisk matematik og dansk. Her møder eleverne ind til fjernundervisning, som minder lidt mere om fysisk klasseundervisning. Der præsenteres et nyt eller kendt emne, som eleverne efterfølgende skal arbejde med. Opgaverne eleverne arbejder med er primært analoge, da kompleksiteten er for stor, hvis de skal navigere på diverse portaler. Arbejder de med online portaler linker læreren dem direkte i chatten, når de skal bruges.
Når eleverne arbejder selv, logger de ud af online mødet - har de brug for hjælp logger de på igen og kan få hjælp af læreren.
Case 2 | 3. klasse med velkendt struktur i fjernundervisningen
Eleverne på 3. årgang har alle været vant til at arbejde på chromebooks. De er vant til at bruge forskellige online portaler og kan navigere på MinUddannelse.
Strukturen for eleverne er et fast skema med tre gennemgående fag, hver dag.
8.00-9.30: Dansk
10.00-11.30: Matematik, N/T og idræt
12.00-13.30: Billedkunst, kristendom og historie
Derudover har eleverne en enkelt dag med klassens time fra 12.00-13.30 med årgangspædagogen.
I dansk er klasserne vant til at arbejde med ugeskema-struktur med udgangspunkt i et analogt ugeskema med gennemgående opgaver. Opgaverne i skemaet er en blanding mellem analoge og digitale. De finder skemaet på MinUddannelse i et forløb, som er tydeligt mærket, så eleverne og forældre nemt kan finde det.
I præsentationen af forløbet finder eleverne ugens skema, samt linket til mødelokalet.
I de to andre fag struktureres timerne ligeledes på samme måde, som eleverne er vant til.
Her arbejder eleverne med en blanding af analoge og digitale opgaver. Specielt kombinationen med idræt virker godt for eleverne, som er åbenlyst motiverede for denne del.
Undervisningen varieres i alle tre fag, således at eleverne både møder synkron og asynkron arbejdsformer. Eksempelvis er eleverne typisk online (synkron) med læreren de første 10-20 minutter af timen og i slutningen. I mellemtiden har eleverne mulighed for at logge på mødelokalet for at få hjælp.
Case 3 | 5 klasse mefjernund varieret dervisning
Eleverne på 5. årgang har alle efterhånden en del erfaring i arbejdet med chromebooks og i brugen af de mange tekniske muligheder.
De er vant til at bruge forskellige online portaler og kan navigere og aflevere på MinUddannelse.
På 5. årgang arbejder årgangens lærere alle ud fra oplægget med “Input til fjernundervisning” og har bl.a. omsat det til et konkret planlægningsskema for hver klasse, hvor det fremgår hvem og hvilke former for undervisning eleverne i hver klasse møder.
På baggrund af planlægningsskemaet er der så udarbejdet et dynamisk dokument med dagsprogrammet for hver enkelt dag og lektion, samt tilhørende links til både mødelokalet og relevante ressourcer til timen. Dette er delt med eleverne og det primære stillads for elevernes fjernundervisning.
De elever som er udfordret af at arbejde online og af den nye struktur skal i første omgang møde op på skolen en enkelt gang til undervisning. Dette er aftalt med skolens ledelse - og fungerer som en slags mellemstation forud for at eleven skal møde op fysisk til fast nødundervisning på skolen. En af årgangens lærere står for undervisningen, hvor de gennemgår nogle af arbejdsgangene eller hjælper der hvor eleven er udfordret.
På denne 5. årgang med 60 elever drejer det sig om 5-7 elever.
