• Skoleforvaltningen

Få inspiration til samarbejde med frivillige sociale foreninger



Center for Tværfaglig Forebyggelse hjælper dig kvit og frit med at etablere samarbejde med frivillige sociale foreninger og organisationer til glæde for eleverne.

Samarbejde mellem skoler og frivillige er vigtigt af flere grunde: Dels indeholder det frivillige sociale arbejde et væsentligt forebyggende potentiale, og dels supplerer offentlige og frivillige indsatser hinanden til gavn for børn, unge og familier med særlige behov. Center for Tværfaglig Forebyggelse tilbyder derfor at inspirere og understøtte skolerne i bestræbelsen på at etablere samarbejde med frivillige. Det gør de gennem en række forskellige initiativer og tilbud:

Foreningsmarked 12. april kl. 17-20 i Tornhøjhallen Center for Tværfaglig Forebyggelse inviterer i samarbejde med Det Frivilliges Hus til foreningsmarked. På markedet vil et bredt udsnit af frivillige sociale organisationer og foreninger være klar til at fortælle om deres arbejde og inspirere deltagerne til samarbejde. Se invitation ved at klikke her.

Spræng rammerne – sammen ”Spræng rammerne – sammen” er et sted, hvor den kommunale og den frivillige verden mødes og inspirerer hinanden – en slags byttebørs. Der udveksles idéer og projekter, som med tiden udvikler sig til konkrete aktiviteter. Center for Tværfaglig Forebyggelse afholder 3 årlige ”Spræng rammerne – sammen” arrangementer på Hjulmagervej. I 2018 er arrangementerne planlagt på følgende tidspunkter:

  • 26. april kl. 16-18

  • 6. september kl. 16-18

  • 6. december kl. 16-18

Inspirationsbesøg på arbejdspladser i samarbejdet med frivillige Det kan være både inspirerende og lærerigt at samarbejde med frivillige. Men det er også forbundet med særlige ledelsesmæssige udfordringer. Derfor tilbyder Center for Tværfaglig Forebyggelse at komme på inspirationsbesøg, hvor dialogen vil fokusere på de forskellige aspekter, der er i samarbejdet med frivillige.

De tre tilbud kan med fordel kombineres, da de er tre skridt ind i at etablere konkrete samarbejder med frivillige:


Yderligere information Hvis du har brug for yderligere information eller har spørgsmål vedr. samarbejdet med frivillige og ovennævnte tilbud er du velkommen til at kontakte Center for Tværfaglig Forebyggelse, hvor konsulent Ken Nielsen vil hjælpe med yderligere oplysninger, svare på spørgsmål og tage mod tilmeldinger til arrangementerne.

Kontakt knie-fb@aalborg.dk, tlf. 9982 7608/3199 7608.

Du er også velkommen til at kontakte Karen Nygaard Kristensen fra Læring og Pædagogik, der er Skoleforvaltningens repræsentant i netværk for samarbejde med frivillige.

Kontakt knk-skole@aalborg.dk, mobil 9352 0054.