• Skoleforvaltningen

eTwinning under karantænen

Skoler er lukkede. Europa er lukket - men eTwinning kan åbne op.

Hvad laver en skoleelev på Sjælland i disse dage - eller en elev i Polen, Italien eller et andet europæisk land, som er lukket ned? eTwinning er stadig tilgængelig 24/7 og kan bidrage til samarbejde og fællesskab for dine elever. eTwinning er det europæiske klasseværelse, hvor vi lærer digitalt og på tværs af vores grænser. Måske har du allerede en kontakt eller en partner (ellers er det hurtigt at finde en i partnerforum på eTwinning). Du kan også bare lave et samarbejde med andre elever i Aalborg eller et andet sted i Danmark - det behøver ikke at være med en europæisk partner. Lav et projekt, luk eleverne ind i projektets TwinSpace og lad dem skrive dagbog, chatte, præsentere sig, tage et billede indefra og ud, fortæl om lige præcis, hvad de lærer og tænker lige nu hjemme i stuerne! Hvis du er ny eTwinner eller skal have opfrisket, hvad eTwinning er, afholder Styrelsen for It og Læring et webinar 31/3 14-16 for pædagoger og lærer. Alle alderstrin kan bruge eTwinning. Skulle du få brug for hjælp, er du - som altid - velkommen til at kontakte mig. Hilsen fra Ann Katrine 93520069