• Skoleforvaltningen

Et nyt blik på motivation



Når børn starter i børnehaveklassen er de ofte nysgerrige og fulde af glæde og gejst for at gå i skole. Desværre er der en tendens til, at lysten og nysgerrigheden for at lære daler som skoleårene går. Som lærer og pædagog leder man med lys og lygte for at finde nøglen til motivation hos de unge.

Forskere fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) har netop kortlagt nyeste viden om motivation i udskolingen. De peger på, at der er behov for en gennemgribende forandring af måden, hvorpå vi forstår motivation. Ifølge forskerne fra CeFU bør vi nuancere motivationsbegrebet og bryde det op i delelementer for at få mere præcist blik for, hvad der fremmer og hæmmer de unges motivation. Hvis vi vil styrke unges motivation for læring, skal vi bringe flere motivationsorienteringer i spil og arbejde bevidst med dem i hverdagen.

Når lærere og pædagoger har fokus på, at flere elever skal lære mere, kan motivationsorienteringerne være et godt redskab til at kortlægge hvilke motivationsorienteringer, der særligt er til stede i teamets undervisning. Er vi nuancerede nok i vores måde at motivere eleverne på? Er der behov for at ændre praksis, så vi motiverer bredere?

CeFU’s motivationsorienteringer i oversigtsform:

Vidensmotivation:

(Nysgerringhed, vidensbegær, optagethed af omverden, udvide horisonten).

Nysgerrigheden på den læring, skolen tilbyder, er for mange elever næsten fraværende. For at øge vidensmotivationen skal det, der arbejdes med i skolen, koble sig til andre af elevernes arenaer. Eleven har behov for at se meningen med den viden, der skal tilegnes. Nøglen til at øge vidensmotivationen er anvendelsesorienterede tilgange med tæt tilknytning til elevens hverdag.

Præstationsmotivation:

(Betydningen af karakterer, test, afgangsprøver mv.).

Karakterer og tests motiverer særligt de elever, der i forvejen klarer sig godt, men er for mange omgærdet af angst for at fejle og oplevelsen af ikke at slå til. Præstationsmotivation fokuserer mere på at gøre det godt end at lære noget nyt.

Udskolingens stærke fokus på karaktergivning og præstationer kan virke demotiverende for deltagelse i skolearbejdet - særligt for de lavest præsterende elever, fordi det ofte kobles til nederlagserfaringer.

Mestringsmotivation:

(Mestre noget nyt, flytte sig fagligt, synlig progression)

Oplevelsen af at mestre forøger lysten til at lære. Eleverne skal kunne se deres faglige fremskridt, og skolen skal give den enkelte elev udfordringer, som eleven har forudsætninger for at mestre. Derfor bør undervisningen bære præg af differentierede mål og feedback, der rækker ud over karaktergivning.

Relationsmotivation:

(elev-elev, lærer-elev)

Gode og stærke relationer mellem lærere og klassekammerater virker motiverende for de unges deltagelse i skolen. Den gode relation mellem lærer og elev skærper muligheden for at fange elevernes opmærksomhed. Det stiller store krav til læreren at finde den rette balance mellem det relationelle og det faglige. Endvidere peger forskningen på, at det at føle sig udenfor blandt kammerater, svækker motivationen.

Involveringsmotivation:

(Involvering i læreprocesser, elevinddragelse, samskabelse, kollektive læreprocesser, kreativitet).

Læreren skal rammesætte undervisning med elementer, der åbner for, at eleverne kan sætte deres præg på dem. Undervisning hvor elever samarbejder problemløsende og eksperimenterende øger motivationen. Læreren har en særlig opgave i at synliggøre læringen i sådanne processer, da eleverne umiddelbart har svært ved at skabe denne kobling.

Kilde: ”Unges Motivation i udskolingen”, Mette Pless m.fl, Aalborg Universitetsforlag 2015

Rikke Larsen

Skolekonsulent