• Skoleforvaltningen

Er dine elever modvindsresistente?



Modvindsfaktorer

Her er otte gode råd til, hvordan vi kan arbejde med motivation i skolen, så eleverne kan få gode skoleerfaringer, der rækker langt ind i voksenlivet. Dorte Ågård er en af Danmarks førende forskere i motivation. Hun har med sin Ph.D om motivation fundet frem til, hvilke faktorer, der spiller en rolle.

“Det her tror jeg godt, jeg kan finde ud af”. Denne sætning udgør essensen af motivation i følge Dorte Ågård. Hun har med sine egne undersøgelser samt indsigt i international motivationsforskning fundet frem til, hvad der afgør, om vi bevarer motivationen gennem skoletiden eller svækker den. Hendes Ph.D. har undersøgt motivation i gymnasiet, men hun understreger, at erfaringerne også kan bruges i folkeskolen.

Relationen til lærerne, elevernes selvopfattelse, samt deres erfaringer med at gå i skole er af afgørende betydning. Eleverne tolker stort set alt, hvad en lærer gør, som relationelt. Derfor spiller klasseledelse, arbejdsformer og personlig kontakt som smil, venlighed og øjenkontakt en rolle for, om eleven føler sig anerkendt for sit arbejde.

Fysiske barrierer har også en indflydelse, idet bordopstillinger, trange gange, opslåede computerskærme samt tasker og tøj på gulvet kan gøre det svært at komme i fysisk kontakt og se hinanden. Hvis læreren står ved tavlen, og kun kan se en hårtot af eleverne bag en computerskærm, kan det blive svært at opbygge den positive relation mellem lærer og elev, og elevens uheldige selvopfattelse kan blive forstærket.

Vælger vi til gengæld at arbejde med en række faktorer, kan vi gøre eleverne “modvindsresistente” og ruste dem til et liv, hvor de har appetit på at tage hul på de udfordringer, der ligger foran dem.

De otte gode råd er:

1. Sørg for, at alle elever får succesoplevelser, store eller små. Hjælp alle elever til at finde noget fagligt, de er gode til. Daglig løbende, positiv feedback giver eleven succesoplevelser. Det kan være små ting som “Godt oversat, det dér” eller “Det er fint, at du har siddet og koncentreret dig i et kvarter.” Små og store sejre giver eleverne en oplevelse af, at de gør det lidt bedre, end de gjorde det i går.

2. Gør det let for eleverne at gøre det rigtige: Formuler tydelige, konkrete forventninger til, hvad de skal lave, hvordan de skal gøre, og vis dem skabeloner, modeller og eksempler på det gode arbejde.

Konkrete eksempler på en god indledning, en god biologiopgave eller en god stil kan hænges op i klasseværelset. Derved kan børnene lettere se, hvad der skal til for at løse opgaven rigtigt.

3. Vis eleverne, hvad man kan bruge det faglige stof til - i den virkelige verden eller i deres eget liv.

Eleverne skal kunne se meningen med at lære ligninger, hvis de skal være motiverede for at lære at løse dem.

4. Giv eleverne valgmuligheder: Lad ­dem vælge mellem forskellige opgaver og forskelligt stof. Vis dem fx syv matematikopgaver og bed dem om at løse fire af dem i en rækkefølge, som de selv bestemmer. “De svage elever vil helt fair vælge de lette opgaver, og de dygtige de svære, og dermed kan alle blive udfordret på et passende niveau, så det hjælper også differentieringen på vej,” siger Dorte Ågård.

5. Skru ned for den generelle, personlige ros (“Du er dygtig”, “Det er flot”), og skru op for den konkrete, handlingsorienterede ros (“Det er en god indledning med mange informationer, du har skrevet”, “Du har koncentreret dig fint i den her time”). Ved at rose for handlinger i stedet for personlighed, bliver eleverne modstandsdygtige og tåler bedre kritik.

6. Træn gode arbejdsvaner: Hvordan man indretter en god arbejdsplads, hvordan man styrer sin koncentration, hvordan man overvinder ulyst, hvordan man styrer 
distraktioner, hvordan man lægger planer. Mange tror, eleverne ikke gider, men tit skyldes det manglende evne til at gribe tingene an. Ved at lære børnene gode arbejdsvaner - og også sovevaner - og gerne i samarbejde med forældrene, får børnene nogle personlige kompetencer med sig, som de kan bruge resten af livet.

7. Forvent ikke, at eleverne kan styre brugen af bærbare computere selv, og lad ikke computerne være åbne altid. Bestem, 
hvornår de skal være åbne, og hvornår de skal være lukkede. Skab skærmfrie 
tidsrum, og træn eleverne i at undgå, at computerne tager magten. “Alle maskiner skal være slukkede og lukkede, når læreren kommer ind i klasselokalet,” anbefaler Dorte Ågård.

8. Læg stor vægt på at opbygge et tillidsfuldt og varmt forhold til hver enkelt elev, så de oplever, at de hører til. Brug kollegerne, når det er svært at have gode relationer til de udfordrende elever. Alle lærere har nogle elever, de ikke har så god kontakt til. Derfor er det vigtigt at få talt om det i teamet, så man kan dække hinanden af. Hver elev skal have mindst en lærer, de har god kontakt med.

Mange tror - både lærere og elever - at motivation det bare handler om “at tage sig sammen”. Der er bare ikke rigtig nogen, der kan sige, hvad det betyder. Ved at følge disse otte råd får man konkrete værktøjer til, hvordan man kan arbejde med motivation i skolen.

Læs mere i bogen: “Motivation” af Dorte Ågård, Forlaget Frydendal, 2016

Kilder:

Sådan motiverer du dine elever, Folkeskolen

Konklusioner fra ph.d afhandlingen

Ph.d forsvar, video

Elever skal trænes i at holde sig fra Facebook i timerne

#motivation #undervisningifolkeskolen #klasseledelse #didaktik #umotiveredeelever