• Skoleforvaltningen

Af og til kan noget godt for den ene blive til noget godt for alle



På Bislev Skole har de siden sommerferien sidste år arbejdet med sprogtilegnelse i børnehavedelen. Egentlig begyndte projektet med en ny elev, som skulle bruge ekstra støtte til at lære dansk. Men hvorfor nøjes med at lave en indsats for én elev, når samme sproglige fokus kan få gavn for hele børnegruppen?

En for alle og alle for en.

Pædagogerne ville gøre en indsats for børnene i landsbyordningen og tog fat i Jonna Løkke Andersen, som er sprogkonsulent i Skoleforvaltningen. Hun kom ud og gav input til, hvordan man understøtter en bedre indlæring af sprog, og efter mødet besluttede de sig for at gribe sagen an som et fælles fokus for alle børnene.

”Vi havde jo den ene elev, som stort set ikke kunne dansk, men vi havde også andre børn, som ikke var så stærke. Så derfor var det oplagt for os at gøre en indsats for alle,” siger pædagog Lisbeth Pedersen.

Centralt i indsatsen er Sprogvæggen, som de holder samling foran hver dag. Væggen hænger i garderoben, dels fordi det er et sted, hvor man ikke leger, og dels fordi at forældrene så kan se, hvad der er fokus på for tiden.

”Så kan de tage sprogarbejdet med hjem og tale videre om vores fokusord og synge ugens sang, hvis de vil, og det er jo med til at understøtte børnenes læring endnu mere,” siger Janne Bucholtz Ambrosius, som også er pædagog i Bislev Skoles landsbyordning.

Før sprogindsatsen var de egentlig gået væk fra at holde samling, men det har vist sig, at det giver både børn og voksne noget at sætte sig samme hver dag.

”Børnene elsker at holde samling. Hvis vi er sent på den en dag, kommer de og spørger, om ikke snart vi skal i gang, og nogle gange leger de også samling i løbet af dagen. Så øver de ordene med hinanden og skiftes til at være pædagogen,” siger Lisbeth.

Sprog og selvstændighed

Sprogvæggen lægger sig op ad læreplanstemaerne, så ugens sang handler altid om noget fra temaet – eksempelvis natur. Ud af sangen trækker pædagogerne så nogle ord, som børnene skal lære.

”Til jul talte vi eksempelvis om ordet juleknas, og hvordan det kan have flere betydninger, og at det heder knas, fordi det knaser i tænderne. På den måde aktiverer vi børnenes sprog og hjælper dem med at tænke i sammenhænge,” siger Lisbeth.

Sprogvæggen og samlingen er ikke kun nyttig for børnene, for ved at tale årstider, dagsplaner og hvilket tøj, der passer til dagens vejr, bliver børnene også bedre til selv at finde tøj frem og holde styr på aktiviteterne.

”Vi kan se, at vi ikke kun hjælper børnene med sproget, men vi hjælper dem også med deres selvstændighed gennem indsatsen,” siger Janne.

En del af hele billedet

Som med så meget andet kan sprogvæggen ikke gøre alt arbejdet alene, der skal naturligvis en indsats til fra både pædagoger, børn og forældre. Men det har vist sig i Bislev, at den er et oplagt redskab, der går ind og understøtter det øvrige arbejde – og så er der en bonus.

”Der hvor projektet bliver rigtig interessant, er, at lærerne i skoledelen - især indskolingen - af og til kigger ned og ser, hvad vi går og laver. De kan nemlig bruge nogle af de samme metoder i deres undervisning, og på den måde smelter vores arbejde sammen på tværs i huset,” siger pædagog Janne Bucholtz Ambrosius.

Eleven, som satte det hele i gang, er blevet rigtig dygtig til dansk, så når alt kommer til alt, er der tale om en ren solstrålehistorie.

Fakta

Samlingen omkring sprogvæggen begynder altid med at nævne dagens navn, tælle hvor mange de er, og nævne de børn, som ikke er der, hvis nogen er syge.

På væggen hænger

Ugens sang Ugens ord (som er taget fra sangen) Ugedagenes navne Årstiden Billeder fra dagens gang Væggens formål (mest til forældrene) Samlingens indhold (også mest til forældre)

#sprog #landsbyordning #sprogligudvikling #aalborgkomunesskoler #bislevskole