• Skoleforvaltningen

Aalborg åbner sig for alle børn og unge


I Aalborg Kommune er der masser af spændende lærings- og dannelsestilbud til børn og unge. Før var de spredt ud på forskellige hjemmesider fx Playmakerne.dk, Aalborg Bibliotekerne, Skoletjenesten, UngAalborg m.fl., men nu er vi i gang med at samle alle tilbuddene ét sted: AabenAalborg.dk. På den nye portal er det let at søge på fx emne, fag og klassetrin, og det er også let at booke de forskellige tilbud.


Målet med AabenAalborg.dk er, at:

  • Alle børn og unge i Aalborg Kommune får flere og varierede lærings- og dannelsestilbud

  • Samle og synliggøre alle lærings- og dannelsestilbud for dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser

  • Gøre det lettere for lærere og pædagoger at finde og booke lærings- og dannelsestilbud

  • Give indblik i mangfoldigheden af læringstilbud og åbne op for varierede læreprocesser

  • Understøtte Aalborg Kommunes profil som en aktiv og visionær kommune

AabenAalborg.dk er realiseret i et samarbejde på tværs af:

  • Skoleforvaltningen

  • Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

  • Sundheds- og Kulturforvaltningen

  • Kulturinstitutioner, foreninger og andre udbydere

Der vil hele tiden komme nye tilbud på AabenAalborg.dk, og det vil også være muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, så man hele tiden er opdateret med nye tilbud.

Yderligere information Hvis I er i tvivl om, hvordan I kommer i gang med at anvende AabenAalborg.dk eller har andre spørgsmål, er I velkomne til at kontakte teamet, som står bag AabenAalborg.dk via dette link.