Bevægelsesbarometer
Værktøjskassen
På denne side kan du finde Bevægelsesbarometerets 8 temaer, og læse om hvorfor og hvordan man kan arbejde med et eller flere temaer. Værktøjskassen er udtænkt som et inspirationshæfte, og ikke en universel guide. Du bør derfor læse værktøjskassen med udgangspunkt i den praksis der findes på netop din skole.
Elever som medskabere af bevægelsesaktiviteter
Hvorfor?
Aalborg Kommune prioriterer børn og unges vilkår og rettigheder højt og arbejder målrettet på at blive en ”UNICEF Børnevenlig By & Kommune”, hvor børn og unge har en stemme – i samfundet såvel som i undervisningen.
For at give eleverne en stemme, kan de inddrages i beslutningsprocessen af bevægelsesaktiviteter. At give eleverne medindflydelse understøtter lede til en øget motivation for aktiv deltagelse i undervisningen.
For at få bevægelse ind i undervisningen kan du forsøge at stille åbne opgaver, hvor eleverne selv kan være medbestemmende i, hvordan de får bevægelse ind i opgaven, samt hvilken form for bevægelse, der er tale om. På trods af den åbne form, er det vigtigt at have øje hvad elever kan, og hvad de ikke kan – og i høj grad hvad de kan med lidt hjælp. Det er med andre ord vigtigt at have elevernes zone for nærmeste udvikling in mente og om nødvendigt differentiere for at hjælpe eleverne i netop deres zone for nærmeste udvikling.
Hvordan?
På administrativt plan
Det fremgår fra elevrådsrepræsentanter fra kommunens skoler, at eleverne ønsker at tage ansvar for bevægelsesaktiviteter. Det er vigtigt, at I som skole sørger for, at eleverne bliver hørt, og får skabt et rum hvor eleverne kan bidrage med deres idéer, som fx:
-
Indfør bevægelse som dagsordenspunkt på elevrådsmøder
-
Uddannelse af bevægelsesagenter
-
Børn og Unge tilbyder i samarbejde med Dansk Skoleidræt kurser til uddannelse af blandt andet GameBoosters og Legepatruljer
-
-
Kompetenceudvikling for elever som bevægelsescoaches. Kontakt Børn og Unge for nærmere info.
En måde hvorpå eleverne kan få en stemme i beslutningsprocesser, kan være ved at indføre bevægelse som dagspunkt til elevrådsmøder. Derudover kan I med fordel uddanne elever til bevægelsesagenter – enten internt eller eksternt. Hvis ikke I selv besidder kompetencer, tid eller idéer til hvordan I kan udvikle bevægelsesagenter på jeres skole, så tilbyder Aalborg Skoleforvaltning i samarbejde med Dansk Skoleidræt kurser til uddannelse af blandt andet GameBoosters og Legepatruljer.
I undervisningen
Brug elevernes kreativitet som ressource i undervisningen og lad ikke din egen kreativitet være den øvre grænse for udviklingen af undervisningen. Hvis du har en initierende idé til en opgave, men mangler sparring til, hvordan den kan løses ved inddragelse af bevægelse, så gør brug elevernes kreativitet ved fx at stille dem en åben opgave, hvor de selv har til opgave at inddrage bevægelse.
I idrætsundervisningen kunne en åben opgave eksempelvis være, at eleverne bliver stillet til opgave at opfinde deres eget boldspil, forhindringsbane, dans osv. I den almene undervisning skal opgaverne have et fagdidaktisk udgangspunkt, men kan indeholde et element af bevægelse. Her er det underviserens ansvar, at stille opgaven således den kan løses ved hjælp af bevægelse.
Hvor kan jeg finde inspiration?
-
Skab bevægelse i udskolingen | emu danmarks læringsportal
-
EMU stiller skarpt på bevægelse i udskolingen, og har blandt andet lavet en elevinddragelsesmodel, som kan være med til at nuancere billedet af, hvornår elevinddragelse er meningsfuld, og hvordan eleverne kan bidrage meningsfuldt i samarbejde med pædagoger og lærere.
-
45 minutters bevægelse om dagen
Hvorfor?
Det er i Folkeskolelovens §15 vedtaget, at eleverne i gennemsnit skal bevæge sig minimum 45 minutter i løbet af en skoledag, og da idrætsundervisning ikke er på programmet hver dag, er det nødvendigt at kunne implementere bevægelse i andre elementer af skolehverdagen. I en undersøgelse fra Syddansk Universitet viser det sig, at blot 52 % af eleverne i den danske folkeskole kommer i mål med at bevæge sig 45 minutter i løbet af undervisningen. Herudover viste undersøgelsen, at specielt de boglige fag har udviklingspotentiale iht. fysisk aktivitet, da en typisk undervisningslektion på 45 minutter bestod af mindre end 6 minutter med fysisk aktivitet.
Hvordan?
For at få bevægelse ind i undervisningen kan der laves forskellige tiltag, og det er i høj grad op til underviseren at vælge en aktivitet, der giver mening ift. den faglige opgave. Bevægelsen kan tænkes ind i flere forskellige sammenhænge og kan være en del af den fagdelte undervisning i form af BrainBreaks, som understøttende undervisning eller som noget helt fjerde.
For at komme tættere på målet om 45 minutters bevægelse i skolehverdagen, kan du med fordel inddrage eleverne, så du også kommer i mål med ovenstående punkt fra Bevægelsesbarometeret.
Det er vigtigt at huske, at bevægelse kan være mange ting, og det ikke nødvendigvis behøver at indeholde forskellige remedier og regler, som i andre aktiviteter. Bevægelse i undervisningen kan også tage form som eksempelvis ’walk and talks’, hvor eleverne går, mens de snakker om en opgave.
Ifølge undersøgelsen fra SDU opnår flere elever 45 minutters fysisk aktivitet, hvis man medtæller frikvarterer. Det er dog stadig ikke alle elever, som kommer i mål, hvorfor det stadig er nødvendigt at have fokus på at hjælpe børnene med aktiviteter i pauserne. Til dette kan det være fordelagtigt at inddrage eleverne, som Gameboosters eller legepatrulje, for at facilitere mere aktive frikvarterer.
Hvor kan jeg finde inspiration?
Hvis du mangler inspiration til konkrete øvelser med fysisk aktivitet, så kan du finde øvelser via nedenstående links, som både kan give inspiration til bevægelse som centralt omdrejningspunkt samt bevægelse som del af den faglige undervisning.
-
Øvelser til bevægelse i undervisningen
-
Øvelsesbank fra Dansk Skoleidræt med både universelle og fagspecifikke øvelser. Til flere af øvelserne findes introduktionsvideoer. Der kan sorteres på fag, undervisningsfokus og klassetrin.
-
-
-
A-sport har lavet en idébank med øvelser til aktiv undervisning. Her finder du primært øvelser med henblik på dansk- og matematikundervisning, samt inspiration til Brainbreaks
-
-
Bevægelse i fagene - Aktiviteter for alle
-
Videncenter om handicap har samlet en række aktive øvelser, som kan bruges i undervisningen. De inddeler øvelserne i 3 kategorier: Variation i fagene, Handlingsorienteret læring og læringsforudsætninger.
-
-
Inspiration til 45 minutters bevægelse
- Inspiration og konkrete ideer opdelt i kategorierne; Fagopdelt undervisning, Understøttende undervisning, Brainbreaks og Bevægelsesbånd.
-
-
SDU har samlet en database, hvor det er muligt at søge i følgende kategorier: Social, Puls, Koordination samt Velvære. Der er udførlig vejledning til alle aktiviteter.
-
Arbejdet med motorik
Hvorfor?
Op imod 29 % af børn der starter i den danske folkeskole, har en eller flere bemærkninger på deres motorik. I Aalborg kommune var andelen af indskolingseleverne, i skoleåret 2020/2021, med usikker eller manglende motoriske færdighed på 22 %.
Børns bevægelsesniveau og motoriske færdigheder har betydning for både faglige kompetencer, koncentrationsevne og hukommelse. Børn med en veludviklet motorik deltagere oftere i fysiske aktiviteter end børn med motoriske vanskeligheder. Arbejdet med motorik bør derfor først og fremmest være sjovt – al bevægelse gavner den motoriske udvikling, og der er ikke noget der er forkert.
For at øge motivationen for deltagelse kan du som underviser bruge elevinddragelse, som er beskrevet i ”Elever som medskabere af bevægelsesaktiviteter”. Det er en god idé at gentage aktiviteter over flere gange for at øge trygheden hos eleverne. Hermed kan eleverne bruge energi på at udfordre sig selv motorisk frem for energi på at være utrygge ved nye, ukendte aktiviteter. For nogle elever vil konkurrenceelementet være motiverende, for andre vil det forstyrre for meget og de får dermed ikke det fulde udbytte af de motoriske aktiviteter.
Hvordan?
I tiden frem mod skolestart bliver der i Aalborg kommune arbejdet med bevægelse og motorik i tiltag som eksempelvis ”Kroppen på toppen”. Her kan det, som skole, være fordelagtigt at tage udgangspunkt i de ”redskaber”, lege og øvelser, som børnene allerede har stiftet bekendtskab med – og på denne måde bruge bevægelse og motorik som overgangsmarkører i indskolingen.
De motoriske aktiviteter kan være helt basale, fra en gåtur i kuperet terræn, til mere udfordrende øvelser som fx at kaste/gribe. Når aktiviteten indeholder uensartede bevægelsesmønstre, så vil det være med til at stimulere forbindelsen mellem forskellige hjerneregioner, som kan medvirke til en øget indlæringsmulighed.
Det motoriske arbejde har fokus på at skabe et trygt fællesskab, hvor det er muligt at udfordre elevernes motoriske kompetencer. Her er bevægeglæde og motivation vigtige elementer. Tag udgangspunkt i det enkelte barn, ved at give mulighed for at differentiere i øvelser og sværhedsgrad.
Hvor kan jeg finde inspiration?
Inspiration til lege og bevægelsesaktiviteter, som kan fremme motorikken kan findes her:
-
-
Dansk Skoleidræt har lavet et Legekatalog spækket med lege, der har forskellige motoriske kompetencer som omdrejningspunkt. Legene er udviklet med særligt fokus på idrætsusikre børn, men kan anvendes af alle børn i alderen 5 til 10 år.
-
-
-
A-sport har samlet lege til arbejde med Grundmotorik, Motoriktræning og Sanseintegration
-
-
-
Kroppen på Toppen er en sundhedsindsats i Børn og Unge i Aalborg Kommune. Vores mål er at inspirere og motivere alle børn og voksne til at få ”Kroppen på Toppen” og opleve bevægeglæde i dagligdagen
-
Åben Skole
Hvorfor?
I et Åben Skole samarbejde har eleverne mulighed for at styrke det lokale kendskab og det lokale tilhørsforhold ved at blive præsenteret for samfundets medspillere og herunder foreninger. Samtidig bidrager et Åben Skole samarbejde også til, at eleverne kan få indsigt i ny viden og afprøvning af nye aktiviteter. Forskning viser, at børn i aldersgruppen 3-16 år med alderen bliver mindre fysisk aktive i både skole- og foreningsregi, hvor idrætsdeltagelsen blandt børn er faldet til 80 procent sammenlignet med 83 procent i 2016 og 86 procent i 2011.
Derudover er det et mindretal af børn og unge i som opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen af moderat til høj intensitet. Blandt andet lever kun 26 % af de 11-15-årige op til anbefalingen, hvor denne målgruppe i forvejen har mange timer med stillesiddende aktivitet, herunder ofte foran en skærm.
Et Åben Skole samarbejde kan derfor også være med til at flere børn og unge bliver aktive i deres fritid, hvilket kan have en positiv effekt på deres trivsel, sociale relationer og generelle sundhed. Derudover kan foreningslivet bidrage til at styrke børn og unges dannelse, demokratiopfattelse og samfundsforståelse.
Hvordan?
I arbejdet med Åben Skole fra Bevægelsesbarometeret, kan det være en god ide at tage kontakt til foreninger i lokalområdet. Foreningerne kan inviteres ud på skolen, eller skoleklassen kan tage ud til en forening. På den måde bliver eleverne introduceret til en eller flere aktiviteter i den respektive forening, og foreningen vil have mulighed for at tiltrække nye medlemmer. I har derfor, som skole, også noget at tilbyde foreningerne.
I Åben Skole er det ikke blot foreninger der kan tænkes ind i samarbejdet, men også organisationer, virksomheder og andre tilbud, som kan tilbyde elever og lærer læring i andre kontekster, kan tænkes ind i Åben skole for at koble ”virkeligheden” og skolen.
Hvor kan jeg finde inspiration?
Her kan du finde bevægelsesfremmende tilbud i Aalborg kommune:
-
-
AabenAalborg har samlet lærings- og dannelsestilbud for grundskolen, for at skabe et indblik i de mange forskellige læringstilbud i Aalborg kommune.
-
-
UngAalborg / Aalborg Ungdomsskole
-
UngAalborg har samlet en række tilbud, målrettet elever i udskolingen, som skoler/elever kan benytte sig af.
-
-
-
DIF har i samarbejde med SDU og Team Danmark udviklet FIT FIRST, som er et koncept med højintense og involverende idrætsaktiviteter, fra hhv. 10 og 20 specialforbund, til indskoling og mellemtrin med dertilhørende lektionsplaner.
-
-
-
DGI har samlet en række bud på hvordan man kan få mere bevægelse i Skolen og giver råd ift. etablering af samarbejde med lokale foreninger.
-
Rød tråd i idrætsfaget
Hvorfor?
Efter indførelsen af prøven i idræt, er der et større behov for at skabe sammenhæng og systematisk progression i idrætsfaget viser en undersøgelse af UC SYD. For at sikre en sammenhæng og systematisk udvikling i idrætsundervisningen er det nødvendigt at have planlagt hvordan man på både kortere- og længere sigt sikrer, at formålet med idrætsfaget opfyldes. Derfor bør idrætsteamet på jeres skole tage fælles ansvar for at udvikle og tilpasse undervisningen, i overensstemmelse med Fælles Mål, således den er meningsfuld for netop jer.
Den røde tråd i idrætsundervisningen er kort sagt en konkretisering af kompetencemålene fra Fælles Mål. Den røde tråd spiller en afgørende rolle for, at eleverne oplever, at idrætsteamet har fælles koordinerede holdninger til idrætsfaget og handler i overensstemmelse med dem og hinanden i idrætsundervisningen – og er dermed med at sikre eleverne oplever en sammenhæng i idrætsundervisningen gennem hele deres skoleforløb.
Hvordan?
Den røde tråd i idrætsundervisningen skal anses som et dynamisk værktøj, som kan justeres over tid. For at understøtte en systematisk progression i idrætsundervisningen, bør I dog udarbejde en overordnet ramme for undervisningen.
I tilfælde af, at I på jeres skole har udfordringer med udarbejdelse af en rød tråd i idrætsfaget, så tilbyder Børn og Unge i Aalborg Kommune forløbet At få en rød tråd i idræt på jeres skole! - Idrætsundervisning med bredde og dybde. For mere info eller tilmelding til kontakt Anders Sindberg, tlf.: 29 903 905.
Hvor kan jeg finde inspiration?
-
-
Dansk Skoleidræt har udarbejdet en skabelon til den røde tråd i idrætsundervisningen, som kan anvendes til inspiration.
-
-
-
Eksempel på hvordan en rød tråd kan give overblik på temaer, aktiviteter og indholdsområder fra 0. – 9. klasse.
-
Hvordan gør andre?
På Ulsted skole er der udarbejdet en idrætskanon, med udgangspunkt i Fælles Mål, som er guidende for hvordan idrætsundervisningen skal udfoldes gennem elevernes skolegang i indskoling og på mellemtrin.
De fysiske rammer
Hvorfor?
Skolens faciliteter er en væsentlig faktor, når det kommer til at skabe gode rammer og vilkår for fysisk aktivitet. Der er dog ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem antallet af aktivitetsfaciliteter og benyttelsen af dem. Det er derfor vigtigt at eleverne kan knytte positive oplevelser til de fysiske rammer, som kan skabes gennem idræt og fysisk aktivitet, og derigennem få et tilhørsforhold skolen faciliteter.
Faciliter ”læses” forskelligt, alt afhængigt af hvilke øjne der kigger, og mulighederne for fysisk udfoldelse er derfor ikke ens for alle elever. Derfor er det vigtigt, at lærer og pædagoger introducerer og udfordrer elevernes kreativitet i forbindelse med anvendelsesmulighederne af skolens faciliteter. Kommunens skoler har ikke nødvendigvis de samme faciliteter, hvorfor det er nødvendigt at se udforske potentialet i netop de faciliteter der findes hos jeres skole. En ændret tankegang med henblik på hvordan de nuværende faciliteter kan benyttes kan nemlig være mere givende end oprettelse af nye.
Hvordan?
Med inspiration fra gadeidrætsmiljøet, kan skolegårdens faciliteter anvendes på flere måder end blot de ”traditionelle”. Den kreative og innovative tankegang fra gadeidrætten kan med fordel bruges som inspiration til både undervisnings- og frikvartersaktiviteter. Eksempelvis er en trappeafsats for de fleste blot en vej til at komme fra a til b, men den kan med lidt kreativitet også bruges til boldspil, skateboard og parkour. På samme måde kan en væg bruges som bande, og streger på asfalten som forhindringer.
Det handler altså om at skabe en interaktion mellem elev og miljø, og bruge faciliteternes udformning som afsæt for aktiviteten. I et undervisningsperspektiv kan der stilles opgaver, som fordrer eleverne til at benyttet det omkringliggende miljø eksempelvis;
-
Matematik: Tegn en eller flere geometriske figurer og find dem på skolen
-
Sprogfag: Stratego – der inddeles to hold, som får uddelt forskellige kort knyttet til det faglige fokus. Fx stavelsesstratego, hvor den elev, der har det ordkort med flest stavelser, må tage modstanderens kort med retur til basen.
-
Geografi: Kom fra A til B ved hjælp af kort og kompas
-
Historie: Fotosafari – læreren har udvalgt historiske begivenheder eller steder, som eleverne skal tage billeder af. Et eksempel på et sted kunne være en ”slagmark”, herefter er det op til elevernes fortolkning, af hvad en slagmark er.
Hvor kan jeg finde inspiration?
-
-
DGI har samlet et inspirationshæfte med gadeidrætsaktiviteter. Disse kan benyttes som inspiration til hvordan I som skole kan anvende skolen faciliteter på nye måder.
-
-
Inspiration til god udeundervisning og udeskole
-
Udeundervisning.dk har samlet en række inspirationsmuligheder til hvordan man kan lave udeundervisning og derigennem inddrage skolens faciliteter.
-
Organisering
Hvorfor?
Da det i Folkeskolelovens §15 er bestemt at: ”Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.” samt at alle former for bevægelse i folkeskolen skal have et pædagogisk sigte, stilles der store krav til den enkelte skoles organisering med henblik på motion og bevægelse.
Erfaringer fra idrætsskoler landet over viser, det er en god idé at have en skarp organisering, der kan koordinere arbejdet med bevægelse på skolen. Derudover viser resultater fra en rapport udarbejdet af Oxford Research, at ledelsens opbakning er fremmende for implementering af bevægelsesfremmende tiltag. Ledelsens aktive involvering er ikke afgørende for implementeringen, men det har betydning, at ledelsen understøtter bevægelse, bakker op og opstiller gode rammer for implementeringen.
Hvordan?
I Aalborg kommune er det besluttet, og der er tildelt ressourcer til, at alle skoler nedsætter et bevægelsesteam. Bevægelsesteamet skal bestå af lærere og pædagoger, og det skal tydeliggøres, hvem fra ledelsen, der er ansvarlig for teamets drift. Det vil også sige, at et bevægelsesteam på skolerne i Aalborg Kommune ikke blot kan udgøres af én og heller ikke udelukkende bestå af ledelsesmedlemmer.
Bevægelsesteamet har et øget fokus på motion og bevægelse, og skal forsøge at være forbilleder i implementeringen af bevægelsestiltag på den enkelte skole. Det er dog vigtigt, at alle medarbejdere, inklusive ledelsen, støtter op om bevægelsesteamets arbejde. Det vil med andre ord sige, at alle skolens medarbejdere arbejder ud fra skolens princip for bevægelse. Derudover kan andre elementer fra bevægelsesbarometeret medtænkes i skolens organisering af bevægelse, så det eksempelvis også sikres, at eleverne bliver medskabere af bevægelsesaktiviteter samt får 45 minutters bevægelse om dagen.
For at sikre en god organisering med henblik på at få mere bevægelse ind i skolehverdagen, kan konkrete ledelsestiltag ske gennem tildeling af ressourcer, rammer for videndeling samt kompetenceudvikling.
Princip for bevægelse
Hvorfor?
Af folkeskolelovens §44 stk. 2 fremgår det, at Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens virksomhed. Herunder er det i Aalborg Kommune besluttet, at alle skoler skal have et princip for bevægelse. Et princip er et begreb fra folkeskoleloven, som i skolebestyrelsessammenhæng et sæt grundlæggende retningslinjer for, hvilken retning skolen skal bevæge sig i på et bestemt område. Skolens princip for bevægelse vil dermed udgøre det fundament skolens bevægelsesteam skal arbejde ud fra. Erfaringer fra skoleverdenen viser, at vi kommer langt, hvis skolen har tydelige principper og ved, hvordan de vil strukturere og rammesætte arbejdet med idræt og bevægelse. Princippet opnår dog først værdi, når det bliver iværksat, hvorfor det er vigtigt at arbejde videre med princippet for bevægelse – også efter det er udarbejdet.
Hvordan?
Der findes forskellige måder at opstille sit princip, men det kan opstilles som følger:
-
Formål (hvad vil I helt overordnet opnå?)
-
Mål (hvor er I henne, når princippet er ført ud i livet?)
-
Skolens ansvar (delmål, som skolen skal arbejde hen imod)
-
Forældrenes ansvar (hvis relevant, fx i forhold til skolehjem-samarbejde)
-
Elevernes ansvar (hvis relevant, fx i forhold til trivsel eller læring)
Derudover har Undervisningsministeriet formuleret en række punkter, som bør overvejes når skolen nedskriver deres princip:
-
Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det.
-
Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret, og det skal være så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden princippet skal ændres. Et princip må ikke formuleres som et diktat.
-
For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde handlingsplaner. Det skal være synligt for enhver, om principperne er fulgt eller ej.
-
Principperne skal afspejle, hvilke værdier man ønsker, skolen skal præges af.
-
Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis.
-
Et nyt princip skal være i overensstemmelse med de øvrige principper for skolens virksomhed
Hvor kan jeg finde inspiration?
-
-
Dansk Skoleidræt og DGI har i samarbejde med Skole og Forældre formuleret dette princip for skolens arbejde med motion og bevægelse til inspiration til skolebestyrelserne.
-
-
-
Skole og Forældre har lavet denne skabelon, som kan hjælpe skolen med at følge op på principperne med fokus på handleplan, tilsyn og evaluering.
-
Litteratur
Aalborg Kommune (2021) Om Børnevenlig Kommune. Lokaliseret (22/3 2022) på: https://boernevenlig-kommune.aalborg.dk/viden-om/om-boernevenlig-kommune
Turner, J., & Paris, S. G. (1995). How Literacy Tasks Influence Children’s Motivation for Literacy. The Reading Teacher, 48(8), 662–673. http://www.jstor.org/stable/20201530
Folkeskoleloven. (2020, LBK nr 1396 af 28/09/2020). Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. Børne- og Undervisningsministeriet. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1396
Pedersen, N. H., Toftager, M., Grøntved, A., Kristensen, P. L., Brønd, J. C., Larsen, K. T., & Møller, N. C. (2020). Bevægelse i skolen: En kortlægning af børn og unges fysiske aktivitet og stillesiddende adfærd i skoletiden. Syddansk Universitet. https://www.sdu.dk/-/media/Files/Om_SDU/Institutter/Iob/Forskningsenheder/ExE/Rapport_BevaegelseIskolen2
Pedersen TP, Pant SW & Ammitzbøll J. (2020) Motorisk udvikling ved indskolingsalderen. Temarapport for skoleåret 2018/19. Syddansk Universitet. København. Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. ISBN: 978-87-7899-491-2
Christensen, Bjørn Friis Neerfeldt. Sunde Børn Bevæger Skolens faktaark: Fysisk aktivitet og trivsel. Dansk Skoleidræt, Nyborg. 2017
Christensen, Bjørn Friis Neerfeldt. Sunde Børn Bevæger Skolens faktaark: Fysisk aktivitet og faglig præstation. Dansk Skoleidræt, Nyborg. 2017
Rask, S., Ekse, M., Petersen, F., Hansen, K. (2021) Danskernes aktivitetsvalg og organisering i 2020. Idrættens Analyseinstitut. ISBN: 978-87-93784-46-8
von Seelen, J., Bertelsen, K., Knudsen, M. E., Bruun, T. H., & Guldager, J. D. (2018). Status på Idrætsfaget 2018. UC Syd. https://www.ucsyd.dk/files/inline-files/SPIF%2018%20f%C3%A6rdig.pdf
Rafoss, K. & Troelsen, J. (2010) Sports facilities for all? The financing, distribution and use of sports facilities in Scandinavian countries in: Sport in Society, 13: 4, 643 656, Finnmark University College, Alta b Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Denmark
Syddansk Universitet (2014). En spændende skolegård er ikke nok. Lokaliseret d. 15/02/2022 på: https://www.sdu.dk/da/nyheder/nyhedsarkiv/nyheder/arkiv_2014/januar+14/legiskolegaarde
Oxford Research (2020). Sunde Børn Bevæger Skolen – Slutrapport, 2020/01
Thomsen, U.H., Andersen, I., Exner, P., Kruse, M., Poulsen S. (2016) Hæfte 4 Skolebestyrelsens arbejde – principper til styring af skolen. Skole og Forældre. ISBN: 978-87-91147-72-2