FJERNUNDERVISNING

Når vores skoler og institutioner er lukkede, er der behov for, at vi tænker kreativt og benytter os af de muligheder, vi har til rådighed for at nødundervise eleverne. Situationen kræver, at vi underviser eleverne og understøtter klassens fællesskaber på nye måder. Vi skal finde en balance, hvor vi tager hensyn til, at elever og forældre har vidt forskellige behov og forudsætninger. Et tæt teamsamarbejde er derfor helt centralt. Der er behov for at ledere, lærere og pædagoger afstemmer og koordinerer med hinanden, hvem der har hånden under hvilke elever og afstemmer, hvad eleverne arbejder med hjemme, så alle elever får den støtte, de har brug for og oplever at være i god kontakt med skolen.

Siden her vil løbende blive opdateret med inspiration fra vores egne skoler, CFU, forlag og andre nationale tiltag. Vi vil også meget gerne videreformidle jeres gode idéer, så de kan komme alle skoler til gode. Kontakt Rikke Møller Larsen, rml-skole@aalborg.dk eller Anja Emilie Madsen, aema-skole@aalborg.dk.
​Vi deler også viden i den tværgående Aula-gruppe "Idéer til fjernundervisning". Hvis ikke du er med i gruppen endnu, så tag fat i dit Aula-team.